Musikterapi til skizofrenipatienters negative symptomer

Abstrakt
Denne undersøgelse har til formål at efterprøve, hvorvidt musikterapi kan reducere negative symptomer hos patienter med skizofreni. Forskningsprojektet er tværfakultært mellem Det Humanistiske Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet AAU, og det foregår i tæt samarbejde mellem Musikterapiklinikken og Center for Skizofreni, på Aalborg Universitetshospital-Psykiatrien.
Musikterapeuter ansat i psykiatrien i DK og internationalt har i de sidste 20 år arbejdet med patienter med skizofreni og har gennem enkeltcasebeskrivelser dokumenteret, at musikterapi kan bedre negative symptomer hos patienter med skizofreni. Fokus for disse casestudier har været udførlige beskrivelser af strategier til opbygning af alliance med denne målgruppe, da netop de negative symptomer kan besværliggøre denne nødvendige del af behandlingen. Der foreligger, før herværende forskningsprojekt, ingen kontrollerede, randomiserede, undersøgelser af musikterapiens virkning på negative symptomer hos patienter med skizofreni i DK eller internationalt med anvendelse af kontrolgruppe eller blindet design. De foreliggende kontrollerede positive undersøgelser (Cochrane reviews) er baseret på sammenligning af standardbehandling alene med musikterapi i tillæg til standardbehandling. (Se afsnit baggrund). Det vil således være vigtigt at afprøve om disse positive resultater også kan reproduceres i den her stipulerede forskningsramme og i et randomiseret dobbelt-blindet design i en dansk undersøgelse.
Herværende forskningsprojekt er et landsdækkende projekt, og der anvendes et randomiseret, kontrolleret design med 120 deltagere, hvor de henviste patienter, efter en grundig rating-procedure, randomiseres til enten en eksperimentalgruppe eller en kontrolgruppe. I eksperimentalgruppen får deltagerne tilbudt 25 sessioner
musikterapi i form af struktureret musikterapeutiske aktiviteter udført af en uddannet, erfaren musikterapeut. I kontrolgruppen får deltagerne tilbudt 25 sessioner musikterapeutiske aktiviteter i form af musiklytning - efter instruktion af en musikterapeut - med en erfaren bostøtte i samme tidsomfang som musikterapien. For at styrke undersøgelsens validitet anvendes dels en kontrolgruppe, dels en dobbelt-blindet metode, hvor betegnelsen musikterapi i informationsmaterialet til deltagerne både anvendes for tilbuddet i eksperimentalgruppen og for tilbuddet i kontrolgruppen. Det oplyses, at der er tale om to forskellige former for musikterapeutiske aktiviteter, og at disse ikke kan beskrives nærmere, før undersøgelsen er afsluttet pga undersøgelsens validitet. Herværende design skal således imødegå, at en eventuel positiv effekt af behandlingen alene kan tilskrives, at patienterne får øget opmærksomhed sammenlignet med standardbehandling alene. Det skal også imødegå, at deltagerne bliver negativ eller positiv påvirket af, at kun den ene gruppe får et tilbud med musik involveret.
Undersøgelsens hovedhypotese er, at strukturerede musikterapeutiske aktiviteter i tillæg til standard skizofrenibehandling kan reducere skizofrenisymptomer bedre end tidskompenseret musikterapeutiske aktiviteter med bostøtte, hvor der indgår musiklytning. Bedringen forventes primært igennem en effekt på skizofreniens negative symptomer. Det forventes desuden, at musikterapi kan forbedre deltagernes livskvalitet samt evne til at danne relationer.