Beskrivelse

De områdebaserede indsatsers succés er afhængig af forankring i lokalområdet til glæde og gavn for lokale beboere og områdets forskellige brugergrupper.

I de områdebaserede indsatser indgår der typisk netværk mellem kommunale og lokale aktører af meget varierende karakter. Når netværkssamarbejdet fungerer godt, styrkes mulighederne for forankring af indsatsen: Dialogen i netværket betyder at projekter og initiativer på den ene side afspejler borgernes konkrete behov og interesser, og på den anden side imødekommer kommunens rammer og muligheder for at understøtte disse. 

Projektets formål er:

at synliggøre hvilke typer af netværk (uformelle og formelle) der udvikles eller er aktive i forbindelse med etablering, gennemførelse og afslutning af et områdeprojekt, samt efter at projektet er stoppet,at analysere netværkene med hensyn til deres funktion og betydning for forankring af områdeprojekterne,at udvikle metoder til facilitering af netværk som forankringsstrategi i forbindelse med områdeprojekter. 

Projektet tager udgangspunkt i centrale erfaringer fra igangværende og gennemførte undersøgelser.

Der bygges videre på et igangværende projekt på SBi, der handler om motivation for og interesser hos private finansieringsaktører i områdeprojekter. Projektet vil i denne sammenhæng bidrage med viden om centrale aktørers motivation for, og krav til, samarbejde i netværkslignende konstruktioner. Endvidere inddrages erfaringerne fra et projekt om partnerskaber mellem offentlige og private aktører i forbindelse med byudvikling, ledet af Dansk Byplanlaboratorium. Det vil i denne sammenhæng bidrage med væsentlig viden om hvornår meget formaliserede og forpligtende samarbejdsrelationer kan bruges med fordel i lokal byudvikling og hvilke forhold der skal tages højde for.

StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/03/200731/12/2009
ID: 214593939