NT - til for dig

Projekter: Forskning

Beskrivelse

NT til for dig er et ambitiøst udviklingsprojekt, som skal håndtere tre nøgleudfordringer:
At styrke og fremtidssikre den kollektive bustrafik i Nordjylland ved at arbejde for omstilling fra et driftsorienteret til serviceorienteret fokus
At udvikle medarbejderes kompetencer til at imødekomme fremtidige krav om i højere grad at arbejde serviceorienteret frem for driftsorienteret - fokus skal i langt højere grad være at udvikle de personlige kompetencer.
At udvikle metoder til at håndtere et fælles servicekoncept i et partnerskab, som er kontraktstyret og præget af intern konkurrence mellem busentreprenører.


Projektet skal nå sit mål om at ændre busdriften fra drift til service ved at udvikle medarbejdernes personlige kompetencer i en praksisnær sammenhæng. Konkret gennemføres uddannelses- og efteruddannelsestiltag for allerede ansatte buschauffører og andre medarbejdere hos NT og 3 busentreprenører. Desuden gennemføres forsøg med en helt ny uddannelse for nye buschauffører, hvor udvikling af personlige kompetencer,
servicekompetencer og faglige kompetencer forenes i et nyt uddannelsesforløb. Desuden gennemføres fælles lederudvikling, udvikling af fælles servicekultur på tværs af viksomheder, styrket medarbejderinformation. Aalborg Universitet (CLIO) bidrager med viden om organisatorisk forandring, læringsprocesser mv. AMU Nordjylland er partner vedrørende uddannelse. Projektet er et pilotprojekt som i fremtiden skal sætte standard for alle
medarbejdere i NT regi.
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato07/03/2010 → …
ID: 214622817