Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp

Hovedformålet med denne undersøgelse er at belyse, hvorledes hjemmehjælpen indvirker på livskvaliteten for ældre hjemmehjælpsmodtagere i alderen fra 65 år og frem ældre. Fokus for studiet er således det, der i undersøgelsen benævnes omsorgsbetinget livskvalitet (OLK), forstået som den måde hvorpå omsorgen og plejen i hjemmehjælpen hjælper til at opretholde eller forbedre den omsorgsbetingede livskvalitet for hjemmehjælpsmodtagerne. Undersøgelsen afdækker dermed det relative udbytte i livskvalitet, som den ældre får ved at modtage hjemmehjælp.

Undersøgelsen benytter sig af måleinstrumentet ASCOT (Adult Social Care Outcomes Toolkit). ASCOT operationaliserer begrebet omsorgsbetinget livskvalitet, til følgende otte forskellige såkaldte domæner: Mad og drikke, Boligen, Tryghed, Personlig pleje og velbefindende, Kontrol over dagliglivet, Social kontakt, Aktiviteter og Værdighed.

Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview med deltagelse af 698 hjemmehjælpsmodtagere i alderen 65+ år fra 8 forskellige kommuner. Hjemmehjælpsmodtagerne er blevet adspurgt om deres nuværende omsorgsbetingede livskvalitet, som er livskvaliteten med hjemmehjælp, og om hvordan deres livskvalitet mere hypotetisk ville være uden hjemmehjælp, den såkaldte forventede omsorgsbetingede livskvalitet.

Den gode nyhed er, at det med hjemmehjælpen generelt lykkes at forbedre livskvaliteten hos de ældre. Opgjort i et samlet tal stiger den omsorgsbetingede livskvalitet fra 0,65 uden hjælp, til 0,84 med hjælp, hvor max er 1. Samlet set, ender livskvaliteten for hjemmehjælpsmodtagerne dermed på niveau med plejeboligbeboere (0,85), som er undersøgt i et tidligere studie. Hjemmehjælpsmodtagernes livskvalitet er dog ikke helt på niveau med befolkningen i alderen 65+ som sådan, som har et højere niveau af livskvalitet (0,93).

Undersøgelsen viser også, på hvilke hverdagsdomæner det især lykkes at forbedre (eller ikke forbedre) livskvaliteten. Forbedringen er størst på domænerne omkring at have kontrol over dagliglivet, føle sig tryg i hverdagen og føle, at ens hjem er rent og komfortabelt. Omvendt så er forbedringen mindst på fx domænerne, der vedrører social kontakt og aktiviteter.

Udover selve forskningsnotatet er der desuden udarbejdet to supplerende dokumenter. I det ene dokument sammenlignes livskvaliteten blandt hjemmehjælpsmodtagerne med livskvaliteten blandt den generelle befolkning i aldersgruppen 65+ år. Det andet dokument indeholder en analyse af hjemmehjælpsmodtagernes omsorgsbetingede livskvalitet opdelt på plejetype og funktionsevne.

Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til professor Tine Rostgaard på 42 74 34 45 (efter 17. juli på tr@dps.aau.dk).