Projektdetaljer

Beskrivelse

Danske parcelhusområders karakter og kvalitet varierer betydeligt mellem og inden for regioner, ja selv inden for kommuner. Projektets grundidé er derfor at tilvejebringe et differentieret videngrundlag, så den enkelte kommunes beslutningstagere og planlæggere kan få et klart billede af kommunens parcelhusområders potentiale for fornyelse og renovering som beslutningsgrundlag for eventuel beslutning om at gennemføre eventuel byfornyelse eller – omdannelse.

Projektet indsamler i første omgang en lang række statistiske data vedrørende bygningskvalitet, energistandard og -forbrug, forsyningsforhold, beliggenhed og pris. SBi er p.t. ved at opbygge en omfattende database, der kobler data fra bl.a. BBR og CPR-register i landets boliger. Det giver en enestående mulighed for at kortlægge parcelhusmassen ned på fx sogne- by- eller kommuneniveau på en række parameter, herunder type af bolig, opførelsestidspunkt, energiforsyningsform, energimærke, energiforbrug, energiudgifter, beboersammensætning (husstandstype, indtægt m.m.), salgspriser i området m.m. Kortlægningen præsenteres i form af tematiserede landsdækkende GIS-atlas på sogne- eller by-niveau, hvor de ovennævnte temaer illustreres.

Parallelt med kortlægningen etableres en typologi over forskellige parcelhusområder, baseret på bl.a. bebyggelsestyper og beliggenhed.

I samarbejde med en udvalgt kommune diskuteres det, hvordan atlasset kan anvendes i kommunens planlægning overfor byfornyelse eller andre initiativer i de berørte områder, og der udarbejdes en lokal kortlægning af parcelhusene i de områder hvor kommunen planlægger en indsats.
AkronymParcelhusatlas
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/04/201430/11/2016

Samarbejdspartnere

  • Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Projektpartner)