Gennem de senere år er det danske plansystem blevet voldsomt forandret gennem introduktionen af en lang række miljøtemaer, der skal inkorporeres i regionplanerne. Derudover er der introduceret en voldsom mængde af forskellige virkemidler, der skal føre disse mange miljøplaner ud i livet. Dette har ledt til en høj grad af uoverskuelighed i systemet. Med udgangspunkt i grundvandsbeskyttelsen forsøges denne udvikling beskrevet og forklaret gennem nyere institutionel teori med det formål bedre at forstå opkomst, spredning og tilpasning af nye ideer/temaer i plansystemet. Hensigten er at tematisere, hvordan helhedsorientering og bæredygtighed skal forstås i et moderne plansystem. (Per Christensen)