Relativ alderseffekt i dansk børne- og ungdomshåndbold

Denne rapport tager primært udgangspunkt i arbejdsspørgsmålet I hvilken grad er deltagelse i dansk børne- og ungdomshåndbold forbundet med hvornår du er født? Vi vil i rapporten kigge nærmere på deltagelsen hos børne- og ungdomshåndbold og på udvalgte talenthold, så fænomenet bliver belyst i forskellige aldersgrupper og niveauer. De underbyggende analyser i rapporten udføres mhp. at klarlægge faktorer, der bidrager til at skabe den relative alderseffekt i dansk børne- og ungdomshåndbold.

Vores analyse af den relative alderseffekt på børne- og ungdomsniveau i dansk håndbold viser overordnet, at der er en relativ alderseffekt på turneringsdeltagelse hos næsten samtlige årgange. Vi ser en tydelig underrepræsentation på 4. kvartalsspillere hos både pige- og drengespillere i alle aldre. Resultaterne indikerer, at der allerede tidligt i idrætsdeltagelsen sker en skævvridning i spillergrupperne hos både piger og drenge. Mulige forklaringer på dette er, at forældre eller børnene selv ikke vælger sportsgrene som håndbold (og fodbold), hvor potentielle nederlag er for stort, da de relativt yngste spillere halter bagefter fysisk.
Derudover viser resultaterne også, at der foregår en yderligere skævvridning, når der sker en udvælgelse af spillere til, talenttræning, kredshold og ungdomslandshold –hos både piger og drenge. Det er uklart, om det er i spillernes tidlige idrætsdeltagelse, at der opstår en skævridning af kompetencer mellem de relativt yngste og ældste, om det er i udvælgelsen af talenter eller en kombination af de to. Resultaterne antyder, at udvælgelsen af spillere til talenttræning og kredshold kan medvirke til den relative alderseffekt på de senere ungdomslandshold. Forekomsten af en relativ alderseffekt kan betyde et større frafald hos de relativt yngste spillere på hver årgang, en effekt der bør undersøges nærmere. Analysen viser også, at der ikke forekommer en signifikant relativ alderseffekt på herre og dame A-landshold. Dog viser resultaterne at der hos herrerne stadig er flest spillere født i første halvår, mens 1. kvartalsspillere faktisk er en smule underrepræsenteret på kvindelige A-landsholdet. Resultaterne indikerer klart, at der udvælges og udvikles relativt ældre spillere i DHF-regi, der ofte ikke vil udvikle sig til A-landsholdsspillere.
Datamaterialet i denne undersøgelse giver os ikke svar på, hvorfor effekten forekommer i børne- og ungdomshåndbold samt på udvælgelsesniveau. Dette vil kræve yderligere undersøgelser, bl.a. af de yngste årgange samt studier af mere eksperimentel natur. Vi forestiller os dog (se evt. model 1), at svaret er en kombination af flere mekanismer i spil, både i den tidlige og den senere idrætsdeltagelse. Hvis ønsket er at modvirke den relative alderseffekt, vil det sandsynligvis være bedst at inddrage holistiske løsningsforslag, der evner at se den enkelte spillers udvikling og person i en større sammenhæng end sporten og sportspræstationerne alene.