Risiko for høreskader: "Betydning af temporale karakteristika i eksponeringen"

Internationale standarder anvender det ækvivalente A-vægtede niveau (LAeq) som hovedparameter ved vurdering af risiko for høreskader. Ikke desto mindre er hverdagens støjkilder ret forskellige i deres fysiske egenskaber, og selvom to støjkilder giver samme LAeq, kan de have forskellig indvirkning på hørelsen. Mange studier har vist, at dette parameter ikke er angivende for risikoen for støj-inducerede høreskader, specielt når støjen har impulsagtig karakter. I dag er der ikke enighed om, hvordan impulsagtig støj bør vurderes, ej heller om metoderne til beskrivelse af den impulsagtige støj og effekter på hørelsen. Dette projekt fokuserer på betydningen af temporale karakteristika af impulsagtig støj med hensyn til risikoen for høreskader. Det er formålet at undersøge de forskellige parametre, der i dag kan karakterisere impulslignende støj, og hvordan disse beskriver de fysiologiske ændringer i hørelsen (som følger en evt. overeksponering). Midlertidige ændringer (og kun midlertidige) induceres i laboratoriet, og monitoreres vha. midlertidige tærskelskift og ved bestemmelse af ændringer i den otoakustiske emission (distortion product OAE, DPOAE). Analyse af impulsive signaler og litteraturstudier peger på kurtosis og crest-factor, impulsagtige støj-karakteristika, som visser korrelation med høreskader i dyreforsøget. En anden evalueringsmetode udviklet af den amerikanske hær har også været undersøgt (AHAAH metode). Metoden er baseret på auditive modeller og beregner risiko af høreskader ud fra basilar membranen vibrations amplitude. Et forsøg har været gennemført med det mål at undersøge indflydelsen af eksponerings stimulus tidskarakteristikker. De valgte stimuli var konstrueret fra binaural optagelser i et maskinværksted. Forskellige lyd kilder fra konstant til impulsiv var kombineret til at give forskelligt niveau af kurtosis, crest-faktor og risiko-vurdering ifølge den AHAAH model. To eksponerings stimuli blev brugt: en konstant lyd normaliseret til et eksponeringsniveau på 80 dB; og en kombineret impulsiv og konstant lyd normaliseret til 75 dB. Frekvensindholdet var det samme for begge stimuli. Stimuli og niveau normalisering vælges til at undersøge forskel i effekterne af impulsiv og konstant støj og til at vurdere indflydelsen af den 5 dB straf til lyd af impulsiv karakteristikker (straffen er foreslået af standarder og er en del af Dansk lovgivning, som berører alle lyd eksponeringerne med peak niveau over 114 dB A- ellers C-vægtet det opstår mere en én gang per minut). En gruppe af forsøgspersoner deltog i to forsøgsgange, hvor der i hver forsøgsgang blev præsenteret enten et kontinuert eller et impulsrigt stimulus. DPOAE blev målt før og på bestemte tidsrum efter eksponeringen. Høretærskel var også målet for eksponering og omkring to timer efter slutning af eksponering. Gruppernes resultater viser den største nedsætning af DPOAE niveauer fra den kontinuerede eksponering, med et maksimum DPOAE skift omkring 5 dB i frekvens området mellem 2 og 3.15 kHz i løbet af de første 10 minutter efter eksponering. Der var ingen tydelig DPOAE skift efter den impulsive eksponering. Resultater antyder, at risikoen for høreskader fra lav-niveau impulsiv støj kan estimeres med den "equal-energy principle" (lige-energi princippet) skitseret i standards og i lovgivning. Den foreslåede 5 dB straf til impulsiv støj ser ud til at overvurdere risikoen fra lav-niveau impulser. (Støttet af FTP)