Semiconductor materials for power electronics (SEMPEL)

Projektdetaljer

Beskrivelse

Samfundets energihåndtering bevæger sig hurtigt i retningen af elektriske systemer. Om få årtier forventes 70 % af det globale energiforbrug omsat gennem elektriske anlæg. Overgangen til eldrevet transport og vedvarende energi stiller øgede krav til håndtering af store elektriske effekter med avanceret og effektiv elektronik. Større effektivitet opnås gennem højere spændinger og strømme, hvorved kravene til de indgående materialers egenskaber øges. Virksomheden Topsil Semiconductor Materials har en betydelig del af verdensmarkedet for silicium som grundmateriale til højeffekt elektronik. Andre materialer, som galiumnitrid fremstillet på siliciumskiver, er imidlertid på vej frem på grund af deres potentiale for en betydelig forøgelse af energisystemers effektivitet. Også her søger Topsil Semiconductor Materials at være en central leverandør af halvledermaterialer. Introduktion af galiumnitrid komponenter vil endvidere ændre betingelserne for design af effektelektronik dramatisk. Formålet med dette projekt er gennem målrettet forskning at skabe en platform for udvikling og anvendelse af nye silicium-galiumnitrid baserede komponenter til effektelektronik med større effektivitet og pålidelighed. Nye teknikker til fremstilling af silicium baserede materialer på industriel skala med optimerede egenskaber skal udvikles. Komponenter fremstillet på basis af disse materialer vil blive undersøgt og afprøvet i samarbejde med en række industrielle partnere.
Kort titelSEMPEL
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/04/201331/12/2019

Samarbejdspartnere

  • Topsil Semiconductor Materials A/S (Projektpartner)
  • Aarhus University (Projektpartner)
  • Institute of Electronic Materials, Technology, Poland (Projektpartner)
  • Chalmers University of Technology
  • University of Twente

Finansiering

  • The Danish Council for Strategic Research : 29.352.880,00 kr.

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.