Social opdrift - social arv

Projektet har været støttet af det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, og det er blevet udført af seniorforsker Per Nørrung, Psykiatrien i Storstrøms Amt, lektor Gorm Gabrielsen Handelshøjskolen i København og lektor Morten Ejrnæs, Aalborg Universitet i København.   Projektet blev påbegyndt oktober 2001 og afsluttet september 2004. Projektet har været placeret på Den Sociale Højskole i København Undersøgelsens resultater falder i fire dele A ? D:   A. Begrebsanalyse. Social arv-begrebets mangel på præcision og forskellige betydninger Social arv begrebets historie Social arv ? et uklart begreb, der er uegnet som fagligt begreb inden for såvel forskning som socialt arbejde Social arvs tre forskellige betydninger: a. social arv som chanceulighed med hensyn til at opnå uddannelse og job, b. social arv som risikofaktorer i barndommen og c. social arv som en socialreduktionistisk forklaring på sociale problemer (social arv i Gustav Jonssonsk betydning) B. Registerundersøgelse. Sekundæranalyse af fødselsårgangene 1966 og 1973 og deres forældre i perioden 1979 ? 1993. Hovedtendenser er, at børn ikke får sociale problemer af samme sværhedsgrad som deres forældre. En ny analyse og en alternativ opgørelse af resultaterne tydeliggør, at det ikke er en hovedtendens, at børn arver deres forældres problemer; social arv af problemer er en undtagelse. Det tydeliggøres, at der i de hidtidige social-arvs analyser er lagt for stor vægt på opgørelse af odds-ratio eller relativ risiko, mens andre mere relevante begreber fra den epidemiologiske forskning kun bruges i mindre omfang. Der fremlægges eksempler på odds-ratio-analyser, der viser, at årsagsforholdene er mere komplicerede end de fremstår i de normale odds-ratio-analyser. Det vises, hvorledes man gennem anvendelse af en fixed-effect-model kan påvise, at sammenhængen mellem forældres og børns problemer skal forstås som en kombineret ?familieeffekt? og ?forløbseffekt?. Det vises, at familieffekten er den dominerende, hvilket kan tolkes som udtryk for, at sammenhængen mellem forældres og børns problemer ikke i særlig stort omfang kan tolkes som en årsagssammenhæng mellem hændelser men snarere som en samlet påvirkning af familien, fx en ?nabolagseffekt? eller en ?socialklasse effekt?. C. Professionsundersøgelse ? Undersøgelse af det pædagogiske frontpersonales brug af begrebet social arv. Pædagoger, sundhedsplejersker, sagsbehandlere og lærere bruger i meget stort omfang social arv som et fagligt begreb, og de bruger det helt hovedsageligt i betydningen overførsel af sociale problemer fra forældre til børn. . Kun ca. halvdelen af de medarbejdere, der bruger begrebet som et fagligt begreb, bruger det over for klienterne Social arv bruges i stort omfang som en forklaring på børns sociale problemer, og kun ganske få oplysninger i en case om forældrenes problemer i barndommen øger brugen af dette begreb som forklaring betydeligt. Socialarbejdere har generelt en overdreven vurdering af risikoen ved at være opvokset i en familie, hvor forældrene har vanskeligheder. En del medarbejdere mener, at risikoen for at den unge får problemer af samme sværhedsgrad som forældrene er 50% eller mere, hvilket er ekstremt urealistisk. D. Andre analyser, der er affødt af de oprindelige problemstillinger . En redegørelse for problemerne med at anvende odds-ratio i risikoopgørelser. Muligheder og begrænsninger En redegørelse for, hvorledes risikoanalyser kan bruges til at planlægge forebyggelsesstrategier En redegørelse for hvorledes anvendelse af begrebet social arv fører til et ensidigt fokus på forældreproblemer i socialpolitikken og det sociale arbejde. En redegørelse for, hvordan anvendelsen af begrebet den sociale arv kan føre til stigmatisering af både børn og forældre, og at begrebsanvendelsen ikke giver anledning til øget forklaring eller forståelse af sociale problemer og dermed heller ikke til handlingsanvisninger. En redegørelse for de problemer, der kan opstå, når forskning i sociale problemer rekvireres, og forskningstemaet på forhånd er bestemt af rekvirenten.