Teledi@log

Projekter: Forskning

Beskrivelse

Ideen bagved forsknings- og innovationsprojektet Teledi@log er at udvikle telerehabiliteringskoncepter og -teknologier, således at alle sværhedsgrader af hjertepatienter kan tilbydes en individuel, differentieret og koordineret telerehabilitering på tværs af sektorer.
Projektet er nytænkende og sprænger rammer i forhold til eksisterende nationale og internationale forskningsprojekter på området. Eksisterende rehabilitering af hjertepatienter i Danmark er mangelfuld, idet kun 3% af de mere end 86.000 danskere der hvert år bliver indlagt med hjerte- og kredsløbslidelser deltager i et genoptræningsforløb (Hjerteforeningen 2010). Den samme lave deltagelse i hjerterehabilitering gør sig gældende i Europa og USA. Formålet med projektet er at:
Kortlægge hjertepatienters og pårørendes behov for rehabilitering og telerehabilitering i sundhedsvæsenet.
Udvikle et telerehabiliteringsprogram til hjertepatienter og pårørende.
Forebygge genindlæggelse af hjertepatienter gennem en mere individuel rehabiliteringsindsats ved brug af telerehabiliteringsteknologier.
Udforske hjertepatienter og pårørende som aktører i egen rehabiliteringsforløb med brug af nye teknologier.
Udforske hjertepatienter, pårørende og sundhedsprofessionelles oplevelser og erfaringer med anvendelse af telerehabiliteringsteknologier herunder sociale medier.
Udforske gennemførelse af et telerehabiliteringsprogram i større skala set i et inter-organisatorisk perspektiv.
Vurdere de sundhedsøkonomiske perspektiver ved at gennemføre et telerehabiliteringsprogram for hjertepatienter på tværs af hjertemedicinske og - kirurgiske specialer, sektorer og kommunale grænser.

Brugerdrevet innovation har været udgangspunkt for at identificere hjertepatienters erkendte og ikke erkendte behov for deltagelse i rehabilitering. Et tværfagligt forskerhold har besøgt hjertepatienter i eget hjem. Der har også været afholdt workshops med repræsentanter fra private virksomheder, offentlige organisationer samt forskere. Gennem denne proces er der identificeret delprojekter.

Parterne: KMD; IBM; Tunstall Healthcare; Oscar Film; Linak; Roche Diagnostiks; SOS International, KRHospitalsudstyr; Zibo; Medicinsk Center, Kardiologisk afdeling, Sygehus Vendsyssel, Hjørring; Hjerte-Lunge-kirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital; Center for Klinisk Forskning, Sygehus Vendsyssel; Sundhedscentre i Hjørring og Frederikshavn Kommuner; Institut for Psykologi, Århus Universitet samt Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.
StatusAfsluttet
Effective start/end date01/05/201130/06/2014

Samarbejdspartnere

  • Aalborg Universitet
  • Kardiologi og Diagnostisk Center, Sygehus Vendsyssel (Projektpartner)
  • Sygehus Vendsyssel (Projektpartner)
ID: 214661183