Beskrivelse

Projektet repræsenterer en nyskabelse inden for social- og arbejdsmarkedsforskningen. Projektet er udsprunget af en vis utilfredshed med den form for risikoanalyse og effektvurdering, der normalt udføres inden for dansk socialforskning. Projektet drejer sig om at undersøge effekten af konkrete velfærdsindsatser. Meningen er så nuanceret som muligt at opgøre både nedsættelse af risikoen for den enkelte og den præventive gennemslagskraft. Da modtagere af velfærdsydelser altid udgør en selekteret gruppe, er det metodemæssigt svært at undersøge effekten af velfærdsindsatser. I dette forskningsprojekt vil vi udnytte, at forebyggende hjælp til børnefamilier har været brugt i meget forskelligt omfang i de enkelte kommuner. Vi vil derfor lave en analyse med "geografiske kontroller", og for at undgå selektion vil vi benytte "intention to treat" princippet i analysen. Vi anvender registerdata for hele den danske befolkning. Projektet er tværfagligt.

Projektet foregår i et samarbejde mellem Forskningsenheden for Almen Praksis, Afdeling for Epidemiologi ved Københavns Universitet og Institut for Sociale Forhold og Organisation ved Aalborg Universitet.
StatusAfsluttet
Effective start/end date01/09/200531/01/2012

Publikationer

Samarbejdspartnere

  • Aalborg Universitet
  • Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet (Projektpartner)
ID: 214515987