"WorkIn3D" - Udvikling af applikation til stillesiddende kontor arbejdere

  • Pielmeier, Ulrike Sabine (Projektleder)
  • Johansen, Toke Hartmann (Projektdeltager)
  • Lassen, Lasse Engberg Treu (Projektdeltager)

Projektdetaljer

Beskrivelse

Kontorarbejdere sidder ofte over lange perioder i den samme position, ofte foran en computerskærm. Videnskabelige studier har fundet, at den stillesiddende arbejdsgang på kontorer er problematisk, idet den øger sandsynligheden for metaboliske sygdomme og forringer produktiviteten. De fleste kontorarbejdspladser har i forvejen begrænset plads, og mulighederne for fysisk udfoldelse i løbet af arbejdsdagen er derfor begrænset. Gennem projektet "WorkIN3D" er der blevet udviklet en løsning til ovenstående problemstilling. Løsningen er en software applikation som ved hjælp af en indbygget algoritme og ud fra nogle enkelte brugeroplysninger kan foreslå korte øvelser, som kan gennemføres i korte pauser (maks. 2 minutter) på en kontorarbejdsplads. Øvelserne er tilpassede den enkelte brugers behov (for eksempel musearm, knæ- eller rygsmerter) og gennemføres ved at følge instruktionerne fra korte videoafspilninger. Øvelserne skulle have en positiv effekt på opretholdelsen af menneskets bevægeapparat såvel som på at genvinde koncentrationen efter en kort pause, og gennemførslen kræver hverken omklædning eller avanceret træningsudstyr. Endvidere viser applikationen, om der ved endt arbejdsdag er opnået minimum fysisk aktivitet som sundhedsstyrelsen anbefaler.
Bevilling på 60.000 kr. fra Spar Nord Fonden.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/04/201631/12/2016

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.