Hvordan har jeg det i dag? Et diskursstudieperspektiv på selvmonitoreringspraksisser og -teknologier

Resumé
Formålet med afhandlingen er at analysere, perspektivere og diskutere såvel potentialer som udfordringer, når selvmonitorering anvendes i organisatorisk og klinisk praksis.
Indledningsvist undersøger afhandlingen en stigning i antallet af folkeskolelærere, som rammes af arbejdsrelateret stress. En central problemstilling er her at stress er ’vanskeligt at tage i opløbet’. Med afsæt i denne problemstilling udvikles metoden Ecological Momentary storytelling (EMS) - en metode, der ved hjælp af ’ecological momentary assessments’ og refleksive dialoger anvendes til at ’spore’ stressorer i arbejdslivet. Anvendelsen af EMS rejser dog nye spørgsmål: ’Kan man etisk forsvarligt anvende selvmonitorering som et ’organisatorisk værktøj’?’ og er ’det monitorerede mig’ udelukkende en mulighed for empowerment? I forlængelse heraf udgør afhandlingens sidste del et kritisk, refleksivt blik på en anden specifik selvmonitoreringskontekst, som lige nu vækster, nemlig vores sundhedsvæsen. Gennem et diskursstudie belyser afhandlingen specifikke italesatte forventninger fra Sundhedsstyrelsen omkring fordeling af roller og ansvar, når selvmonitorering anvendes i klinisk praksis. Desuden gennemføres et casestudie, hvor kliniske møder mellem patient og sundhedsprofessionelle gøres til genstand for interaktionsanalyse. Herigennem tilvejebringes indblik i, hvilke udfordringer der kan være forbundet med selvmonitoreringspraksis, når man har Sundhedsstyrelsens ønsker og forventninger som udgangspunkt.