Afslutningsrapport for Videreudvikling af PLB-undervisningen i rummet mellem forelæsninger og projektarbejdet

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

Abstract

Baggrund Projektidéen udspringer af en større undersøgelse af de studerendes og undervisernes oplevelser af den øvelsesbaserede undervisning på sociologistudiet på Aalborg Universitet (AAU) (Kyed et. al., 2015). Undersøgelsen viste, at de studerende og underviserne er positive overfor øvelsesbaseret undervisning og oplever, at denne har et vigtigt læringspotentiale i forhold til dybdelæring og transformation af viden (’know what’) til praktisk læring (’know how’) (Dewey, 2009; Brinkmann og Tanggaard, 2010). Man kan argumentere for, at det studenterinddragende læringsrum er særligt vigtigt for fag som sociologi – og beslægtede samfundsvidenskabelige og humanistiske fag – hvis kompetenceprofil er relativt teoretisk-analytisk, og hvor overgangen mellem universitetet og ”virkeligheden derude på den anden side” (Skardhamar & Baarts, 2016), er markant skarpere og mere ”usikker” (Barnett, 2014) end på andre mere praksisforankrede uddannelser. Omvendt viste undersøgelsen (Kyed et. al., 2015) også en række udfordringer: • De studerendes faglige heterogenitet, varierede studenterintensitet samt forskellige læringsforståelser • De studerendes fremmøde til øvelser varierer fra 10-90 %. Relativt dårligt fremmøde til øvelser, som ikke vedrører avanceret kvantitativ metode (som mange studerende deltager i af frygt for deres eksamensresultat) • Diversitet mellem undervisernes og de studerendes syn på øvelsernes formål. Både underviserne og de studerende ser øvelserne som en mulighed for at diskutere metodiske og teoretiske begreber samt at koble undervisningens begreber til praksis. Men hvor underviserne derudover fremhæver muligheden for at øge de studerendes involvering, betoner de studerende overvejende muligheden for at forbedre deres eksamensresultater. • Mange studerende er passive i forbindelse med øvelser • Underviserne mangler konkret praktisk viden om ”god øvelsesundervisning” • Der mangler en institutionel praksis omkring vidensdeling om ”gode øvelser” baseret på principperne om problembaseret læring (PBL) Der eksisterer kun begrænset teoretisk og praktisk viden om, hvordan man kan tilrettelægge PBL-baseret undervisning med henblik på at fremme deltagernes læring (se dog Krogh, L., & Wiberg, M. 2013; Engen et. al. 2017). Herunder er øvelsernes funktion i den forbindelse et relativt ubeskrevet blad. Biggs og Tang (2007) arbejder med to ydertyper af studerende, benævnt Susan og Robert. Susan er boglig, engageret i sit studie og lærer på en akademisk måde. Omvendt er Robert kendetegnet ved ikke at have en akademisk baggrund, være mindre boglig samt mindre engageret i sit studie og kræver derfor en anden type undervisning end Susan. Engen et. al. 2017 og Kyed el al. 2015 peger dog på, at der er mere end to typer af studerende, og at (a)motivation og læringsforståelse er dynamiske fænomener. Rent teoretisk er der også udviklingsområder. Teorierne om læringsforståelse er ofte ikke koblet til de studerendes læringsudbytte (An & Carr, 2017), og det teoretiske samspil mellem studerendes læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet og udbytte af gruppebaserede øvelser er ikke tidligere belyst. Der er dog grund til at tro, at gode PBL-øvelser kan fremme studerendes studiemotivation, studieintensitet og læring. Herunder giver øvelser mulighed for at koble begreber med arbejdsmarkedsrettede eksempler, udfordre de studerendes refleksivitet samt at drage fordel af den kollektive forpligtelse blandt de studerende (Herman et. al., 2015; Krause-Jensen, J., 2009; Johannsen et. al., 2013; Krogh, L., & Wiberg, M. 2013). Endelig kan øvelserne i højere grad end eksempelvis forelæsninger tilrettelægges ud fra de studerendes forskellige faglige niveauer og læringsforståelser, forudsat at der afsættes underviser- og lokalemæssige ressourcer hertil. Projektets formål og problemstilling På baggrund af ovenstående fokuserer dette projekt på de studerendes perspektiver på øvelserne og har som selvstændige delmål at fremme diskussion og refleksion blandt undervisere vedrørende deres øvelsesbaserede undervisning. Projektet har følgende formål: (1) At bidrage til en teoretisk forståelse af samspillet mellem studerendes læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet og selvvurderede udbytte af gruppebaserede øvelser. (2) At identificere forskellige typer af studerende ud fra variationer i ovenstående samspil, blandt de studerende, der ofte eller som regel deltager i øvelser. (3) At facilitere diskussion mellem undervisere om potentialer og udfordringer ved gruppebaserede øvelser baseret på PBL-principperne, herunder forskellige typer af studerende og underviserroller. (4) At komme med anbefalinger til, hvilke ting, man som underviser kan overveje i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af gruppebaserede øvelser baseret på PBL-principperne. Konkret fokuserer projektet på følgende problemstilling: Hvordan påvirker samspillet mellem læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet oplevelsen af gruppebaserede øvelser for forskellige typer af studerende? Et casestudie på kurserne i kvalitativ metode og evalueringsteori på bacheloruddannelsen i sociologi på Aalborg Universitet. Projektet fokuserer på øvelser udover selve forelæsningen og ikke summeøvelser mv. undervejs i forelæsningen. Øvelserne varer henholdsvis 2 x 45 minutter (det typiske øvelsesformat på sociologi) og 6-8 x 45 minutter (anvendes pt. kun på 3. semester). Fremadrettet betegnes sidstnævnte ’heldagsøvelser’. De studerendes oplevelse af gruppebaserede øvelser omhandler både øvelsesformatet, -opgaverne, -underviserne, forventningerne til samt det oplevede udbytte af øvelserne. De studerendes oplevelse af øvelser er baseret på de studerendes selvangivne svar i spørgeskema, interviews og uformelle samtaler og er ikke sammenholdt med eksempelvis de studerendes karakterer i de pågældende kurser .
Luk

Detaljer

Baggrund Projektidéen udspringer af en større undersøgelse af de studerendes og undervisernes oplevelser af den øvelsesbaserede undervisning på sociologistudiet på Aalborg Universitet (AAU) (Kyed et. al., 2015). Undersøgelsen viste, at de studerende og underviserne er positive overfor øvelsesbaseret undervisning og oplever, at denne har et vigtigt læringspotentiale i forhold til dybdelæring og transformation af viden (’know what’) til praktisk læring (’know how’) (Dewey, 2009; Brinkmann og Tanggaard, 2010). Man kan argumentere for, at det studenterinddragende læringsrum er særligt vigtigt for fag som sociologi – og beslægtede samfundsvidenskabelige og humanistiske fag – hvis kompetenceprofil er relativt teoretisk-analytisk, og hvor overgangen mellem universitetet og ”virkeligheden derude på den anden side” (Skardhamar & Baarts, 2016), er markant skarpere og mere ”usikker” (Barnett, 2014) end på andre mere praksisforankrede uddannelser. Omvendt viste undersøgelsen (Kyed et. al., 2015) også en række udfordringer: • De studerendes faglige heterogenitet, varierede studenterintensitet samt forskellige læringsforståelser • De studerendes fremmøde til øvelser varierer fra 10-90 %. Relativt dårligt fremmøde til øvelser, som ikke vedrører avanceret kvantitativ metode (som mange studerende deltager i af frygt for deres eksamensresultat) • Diversitet mellem undervisernes og de studerendes syn på øvelsernes formål. Både underviserne og de studerende ser øvelserne som en mulighed for at diskutere metodiske og teoretiske begreber samt at koble undervisningens begreber til praksis. Men hvor underviserne derudover fremhæver muligheden for at øge de studerendes involvering, betoner de studerende overvejende muligheden for at forbedre deres eksamensresultater. • Mange studerende er passive i forbindelse med øvelser • Underviserne mangler konkret praktisk viden om ”god øvelsesundervisning” • Der mangler en institutionel praksis omkring vidensdeling om ”gode øvelser” baseret på principperne om problembaseret læring (PBL) Der eksisterer kun begrænset teoretisk og praktisk viden om, hvordan man kan tilrettelægge PBL-baseret undervisning med henblik på at fremme deltagernes læring (se dog Krogh, L., & Wiberg, M. 2013; Engen et. al. 2017). Herunder er øvelsernes funktion i den forbindelse et relativt ubeskrevet blad. Biggs og Tang (2007) arbejder med to ydertyper af studerende, benævnt Susan og Robert. Susan er boglig, engageret i sit studie og lærer på en akademisk måde. Omvendt er Robert kendetegnet ved ikke at have en akademisk baggrund, være mindre boglig samt mindre engageret i sit studie og kræver derfor en anden type undervisning end Susan. Engen et. al. 2017 og Kyed el al. 2015 peger dog på, at der er mere end to typer af studerende, og at (a)motivation og læringsforståelse er dynamiske fænomener. Rent teoretisk er der også udviklingsområder. Teorierne om læringsforståelse er ofte ikke koblet til de studerendes læringsudbytte (An & Carr, 2017), og det teoretiske samspil mellem studerendes læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet og udbytte af gruppebaserede øvelser er ikke tidligere belyst. Der er dog grund til at tro, at gode PBL-øvelser kan fremme studerendes studiemotivation, studieintensitet og læring. Herunder giver øvelser mulighed for at koble begreber med arbejdsmarkedsrettede eksempler, udfordre de studerendes refleksivitet samt at drage fordel af den kollektive forpligtelse blandt de studerende (Herman et. al., 2015; Krause-Jensen, J., 2009; Johannsen et. al., 2013; Krogh, L., & Wiberg, M. 2013). Endelig kan øvelserne i højere grad end eksempelvis forelæsninger tilrettelægges ud fra de studerendes forskellige faglige niveauer og læringsforståelser, forudsat at der afsættes underviser- og lokalemæssige ressourcer hertil. Projektets formål og problemstilling På baggrund af ovenstående fokuserer dette projekt på de studerendes perspektiver på øvelserne og har som selvstændige delmål at fremme diskussion og refleksion blandt undervisere vedrørende deres øvelsesbaserede undervisning. Projektet har følgende formål: (1) At bidrage til en teoretisk forståelse af samspillet mellem studerendes læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet og selvvurderede udbytte af gruppebaserede øvelser. (2) At identificere forskellige typer af studerende ud fra variationer i ovenstående samspil, blandt de studerende, der ofte eller som regel deltager i øvelser. (3) At facilitere diskussion mellem undervisere om potentialer og udfordringer ved gruppebaserede øvelser baseret på PBL-principperne, herunder forskellige typer af studerende og underviserroller. (4) At komme med anbefalinger til, hvilke ting, man som underviser kan overveje i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af gruppebaserede øvelser baseret på PBL-principperne. Konkret fokuserer projektet på følgende problemstilling: Hvordan påvirker samspillet mellem læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet oplevelsen af gruppebaserede øvelser for forskellige typer af studerende? Et casestudie på kurserne i kvalitativ metode og evalueringsteori på bacheloruddannelsen i sociologi på Aalborg Universitet. Projektet fokuserer på øvelser udover selve forelæsningen og ikke summeøvelser mv. undervejs i forelæsningen. Øvelserne varer henholdsvis 2 x 45 minutter (det typiske øvelsesformat på sociologi) og 6-8 x 45 minutter (anvendes pt. kun på 3. semester). Fremadrettet betegnes sidstnævnte ’heldagsøvelser’. De studerendes oplevelse af gruppebaserede øvelser omhandler både øvelsesformatet, -opgaverne, -underviserne, forventningerne til samt det oplevede udbytte af øvelserne. De studerendes oplevelse af øvelser er baseret på de studerendes selvangivne svar i spørgeskema, interviews og uformelle samtaler og er ikke sammenholdt med eksempelvis de studerendes karakterer i de pågældende kurser .
OriginalsprogDansk
StatusUdgivet - 10 jun. 2018
PublikationsartForskning
Peer reviewNej

    Forskningsområder

  • Problembaseret læring, Studenterdiversitet, Læring, Problem and Project Based Learnig
ID: 279772889