Forfatteren behandler, i hvilket omfang en erhvervsdrivende rådgiver ved aftale kan begrænse sin er-statningspligt overfor kunden i anledning af uagtsom forsømmelse i tilknytning til udførelsen af hvervet. Adskillige hensyn kan indgå i afvejningen, men rådgiverens ansvarsforsikring har formentlig særlig vægt. Det antages, at navnlig en ansvarsbegrænsning, der er afstemt med en forsvarlig ansvarsfor-sikring, kan have resistens mod tilsidesættelse, ligesom vilkår om udelukkelse af indirekte tab i almindelighed må antages at være effektive.