Arbejdsmiljø og arbejdsliv : i et socialt ressource perspektiv

Publikation: Forskning - peer reviewAntologi

Dokumenter

Vis graf over relationer

I dag står virksomheder og organisationer over for store udfordringer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø som følge af globaliseringen. Kravene til arbejdslivet og dets organisering skærpes og belaster de menneskelige ressourcer i virksomheder og organisationer. Denne form for belastning har ofte negative konsekvenser for de ansatte i form af: stress, udbrændthed og forværret sundhedstilstand.

Den overordnede påstand i denne bog er, at det et muligt at komme arbejdsmiljøproblemerne i forkøbet ved at fokusere på de menneskelige ressourcer i organisationen. For at skabe et positivt arbejdsmiljø er det afgørende, at der sker et samspil mellem individuelle og kollektive sociale ressourcer i organisationen i forhold til den konkrete opgaveløsning.

I et socialt resourceperspektiv på løsning af arbejdsmiljøproblemerne er nøgleordene: Tillid, viden, deltagelse, social støtte, læring i praksisfællesskaber samt sociale normer.

Bidragsyderne til bogen tager således højaktuelle problemstillinger op inden for arbejdsmiljø og arbejdsliv og ser på disse ud fra et forebyggende socialt ressource perspektiv. Synspunktet om forebyggelse ligger i forlængelse af belastningsparadigmet inden for arbejdsmiljøforskningen. Temaer der behandles inden for dette perspektiv er: Globalisering og arbejdsmiljø, samspillet mellem menneskearbejdet og dets arbejdsmiljøproblemer, sygefravær og arbejdsmiljø, arbejdsmiljøseminarer og motivation, arbejdsværdiorientering i arbejdsmiljø- og personalearbejde, dødens arbejde samt måling af arbejdsmiljøproblemer.

Bogen henvender sig til en bred kreds af interesserede målgrupper inden for arbejdsmiljø og arbejdsliv. Dvs. studerende og forskere, ledelse og sikkerheds- og tillidsrepræsentanter med interesse for løsning af arbejdsmiljøproblemer. Der er tale om den nyeste forskning, hvor hver bidragsyder giver en status over, hvor langt de er kommet med deres undersøgelser inden for arbejdsmiljø og arbejdsliv.

Bogen giver ingen opskrifter på løsninger, men derimod inspiration til, hvordan man kan gribe problemerne an.

Bogen indeholder 10 kapitler inden for forskning i problemer i arbejdsmiljø (7 kapitler) og arbejdsliv (3 kapitler).
OriginalsprogDansk
Udgivelsesdato1 feb 2011
UdgiverAalborg Universitetsforlag
Udgave1
Antal sider272
ISBN (trykt)978-87-7307-780-1
StatusUdgivet
SerieLEO-serien
Nummer40

Konference

KonferenceSymposium i Arbejdsmiljøforskning den 9. februar 2011 i Aalborg
ByAalborg
Periode09-02-11 → …

Emneord

  • Arbejdsmiljø, sociologi, arbejdsliv

Aktiviteter

Projekter

Download-statistik

Ingen data tilgængelig

ID: 42802290