Arktiske diskurser og klimaforandringer i Grønland: Fire (post)humanistiske klimastudier

Publikation: ForskningPh.d.-afhandling

Uden intern affiliering

Abstrakt

Med det nyindførte selvstyre i Grønland er nødvendigheden for vækst i nye energikrævende erhverv øverst på dagsordenen og dette i en tid, hvor både ”negative” og ”positive” effekter af klimaets forandringer præger fremtidsudsigterne. De meget omtalte arktiske klimaforandringer, som ofte trækkes frem som væsentlige i debatter om verdens klima, har været udgangspunktet for denne afhandling. På baggrund af fire studier relateret til klima stilles følgende overordnede analytiske spørgsmål: Hvem er de centrale arktiske aktører? Hvordan positionerer de sig i klimadebatten? Og hvilke arktiske diskurser, er i spil, når det handler om klimaforandringer i Grønland? Spørgsmålet om, hvordan klimaforandringer bliver rammesat diskursivt og materielt i relation til Grønland og Arktis, leder samtidig op til overvejelser om, hvorledes de humanistiske videnskaber analytisk kan forholde sig til klimaspørgsmål.

Det empiriske materiale i afhandlingen er indsamlet på heterogene sites, som alle direkte eller indirekte er relateret til klimaforandringer i Grønland og Arktis. Analysernes teoretiske baggrund er diskursanalytisk, men med særlig fokus på subjektpositioner, italesættelse og agens. Klimadiskussioner åbner op for komplekse sociale og politiske arenaer, hvor et stigende antal aktører - humane såvel som nonhumane - delegeres til at tale på vegne af natur, samfund, kultur og klima. I afhandlingen inkluderes derfor også teoretisk inspiration fra Science and Technology Studies (STS) og fra poststrukturalistiske tænkere som Barad, Butler og Haraway. Studierne af klimadebattens arktiske diskurser giver indsigt i en diskursiv kamp, hvor både videnskaber, politikere, ngo’er, medier og inuit laver forbindelser og alliancer samt gentager og genskaber dem. En central pointe i afhandlingen er, at ingen handler alene, men alle er i alliance med andre aktører - humane som nonhumane .– og dette er med til at påvirke og forme f.eks. inuits position og indflydelse på klimadebatten ifht. Grønland og Arktis. Samtidig rummer de arktiske diskurser forforståelser og forventninger til inuits rolle bl.a. som del i det arktiske landskab, hvilket afhandlingen underbygger med en kritisk gennemgang af dominerende diskurser i polarforskning.

Afhandlingen er bygget op af syv akademiske artikler, der alle arbejder med den overordnede problemstilling. Artiklerne er opdelt i fire væsentlige studier som er: 1. Klimapolitik i Grønland, 2. COP15 – det globale klima, 3. Nordgrønland: klimasymboler og klimateorier, 4. Arktis og ikoniske dyr med særlig fokus på isbjørne. Som før antydet, er de arktiske diskurser om klimaforandringer i Grønland ikke kun et humant domæne. Dette medfører, at de tre dominerende positioner i debatten som offer, vidne og hybrid agent i mange tilfælde bliver indtaget af mange andre aktører end mennesker.

Metodisk arbejdes der i afhandlingen med kvalitativ metode og multi-sited etnografi, hvor hver site er med til at producere specifikke versioner af klimaforandringer i Grønland, hvilket konstituerer bestemte måder at anskue klimaforandringer og bestemte måder at se handlemuligheder i en klimaforandret verden. Afhandlingens resultater peger på, at mennesket må forstås som en meget mere intim del af universet, end vi er bevidste om og handler på baggrund af. I afhandlingens natur-kultur diskussioner bliver det tydeligt, at ligesom der ikke findes et klart afgrænseligt menneskeligt domæne, findes der ligeledes ikke en eksklusiv entydig ikke-menneskelig natur, som kan isoleres og udforskes. Dette perspektiv fremkommer gennem tværfaglige diskussioner og udfordrer unægtelig humanistisk forskning i en klimaforandret verden.


Luk

Detaljer

Med det nyindførte selvstyre i Grønland er nødvendigheden for vækst i nye energikrævende erhverv øverst på dagsordenen og dette i en tid, hvor både ”negative” og ”positive” effekter af klimaets forandringer præger fremtidsudsigterne. De meget omtalte arktiske klimaforandringer, som ofte trækkes frem som væsentlige i debatter om verdens klima, har været udgangspunktet for denne afhandling. På baggrund af fire studier relateret til klima stilles følgende overordnede analytiske spørgsmål: Hvem er de centrale arktiske aktører? Hvordan positionerer de sig i klimadebatten? Og hvilke arktiske diskurser, er i spil, når det handler om klimaforandringer i Grønland? Spørgsmålet om, hvordan klimaforandringer bliver rammesat diskursivt og materielt i relation til Grønland og Arktis, leder samtidig op til overvejelser om, hvorledes de humanistiske videnskaber analytisk kan forholde sig til klimaspørgsmål.

Det empiriske materiale i afhandlingen er indsamlet på heterogene sites, som alle direkte eller indirekte er relateret til klimaforandringer i Grønland og Arktis. Analysernes teoretiske baggrund er diskursanalytisk, men med særlig fokus på subjektpositioner, italesættelse og agens. Klimadiskussioner åbner op for komplekse sociale og politiske arenaer, hvor et stigende antal aktører - humane såvel som nonhumane - delegeres til at tale på vegne af natur, samfund, kultur og klima. I afhandlingen inkluderes derfor også teoretisk inspiration fra Science and Technology Studies (STS) og fra poststrukturalistiske tænkere som Barad, Butler og Haraway. Studierne af klimadebattens arktiske diskurser giver indsigt i en diskursiv kamp, hvor både videnskaber, politikere, ngo’er, medier og inuit laver forbindelser og alliancer samt gentager og genskaber dem. En central pointe i afhandlingen er, at ingen handler alene, men alle er i alliance med andre aktører - humane som nonhumane .– og dette er med til at påvirke og forme f.eks. inuits position og indflydelse på klimadebatten ifht. Grønland og Arktis. Samtidig rummer de arktiske diskurser forforståelser og forventninger til inuits rolle bl.a. som del i det arktiske landskab, hvilket afhandlingen underbygger med en kritisk gennemgang af dominerende diskurser i polarforskning.

Afhandlingen er bygget op af syv akademiske artikler, der alle arbejder med den overordnede problemstilling. Artiklerne er opdelt i fire væsentlige studier som er: 1. Klimapolitik i Grønland, 2. COP15 – det globale klima, 3. Nordgrønland: klimasymboler og klimateorier, 4. Arktis og ikoniske dyr med særlig fokus på isbjørne. Som før antydet, er de arktiske diskurser om klimaforandringer i Grønland ikke kun et humant domæne. Dette medfører, at de tre dominerende positioner i debatten som offer, vidne og hybrid agent i mange tilfælde bliver indtaget af mange andre aktører end mennesker.

Metodisk arbejdes der i afhandlingen med kvalitativ metode og multi-sited etnografi, hvor hver site er med til at producere specifikke versioner af klimaforandringer i Grønland, hvilket konstituerer bestemte måder at anskue klimaforandringer og bestemte måder at se handlemuligheder i en klimaforandret verden. Afhandlingens resultater peger på, at mennesket må forstås som en meget mere intim del af universet, end vi er bevidste om og handler på baggrund af. I afhandlingens natur-kultur diskussioner bliver det tydeligt, at ligesom der ikke findes et klart afgrænseligt menneskeligt domæne, findes der ligeledes ikke en eksklusiv entydig ikke-menneskelig natur, som kan isoleres og udforskes. Dette perspektiv fremkommer gennem tværfaglige diskussioner og udfordrer unægtelig humanistisk forskning i en klimaforandret verden.


OriginalsprogDansk
Antal sider269
StatusUdgivet - 29 nov. 2011
PublikationsartForskning
Eksternt udgivetJa
ID: 65497080