Bedre Veje til Ungdomsuddannelse: Indhold, Værktøjer og Metoder (delopgave 2)

Konklusion

Undersøgelsen viser, at det er kendetegnende for flere af de succesfulde programmer og tilbud, at de indeholder mange sideløbende indsatser – både, når det gælder om at skabe overgange fra en institution til den næste og at fastholde de unge i uddannelse.

Konkret peger undersøgelsen på, at kombinationen af følgende fire elementer er virkningsfulde for de unge:
1.Individuelle støttefunktioner målrettet den unges individuelle behov såsom mentorer, der sikrer personlig og social støtte, og tutorer, som har fokus på faglig støtte og opbygning af motivation for læring.
2.Indsatser målrettet rammerne for læring, herunder ekstra lærerressourcer per elev, små holdstørrelser, fleksibilitet i tilbuddet, ledelsesmæssig opbakning og økonomiske incitamenter.
3.Indsatser rettet mod læringsmiljøet, fx varieret, erhvervsrettet og differentieret undervisning, som er målrettet den enkelte unges behov og baseret på tydelige læringsmål, feedback, et ressourcesyn på eleverne og trygge rammer.
4.Tætte samarbejdsrelationer, fx mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning UU, jobcentrene, mentorer og skoler samt partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder.

Undersøgelsen peger desuden på, at mange unge med faglige udfordringer i lige så høj grad har en række sociale og personlige udfordringer, som er vigtige at få hjælp til for at fremme den fagfaglige læring. Ligeledes viser undersøgelsen, at begrebet ”motivation” er et centralt omdrejningspunkt for mange af de indsatser, som er igangsat over for målgruppen, og at motiverede unge i langt højere grad modtager læring end umotiverede og skoletrætte unge. Nogle af de unge er det muligt at motivere gennem almenfaglig undervisning, mens andre unge motiveres bedst gennem praksisfaglige aktiviteter i fx værksteder.

Anbefalinger

Undersøgelsen viser kompleksiteten i, hvad der virker i forhold til at forebygge frafald og skabe gode overgange til ungdomsuddannelserne for unge i alderen 16 til 25 år. Dels er der tale om en differentieret målgruppe, som motiveres af forskellige former for undervisning. Dels viser undersøgelsen, at de unges udfordringer er sammensatte. Derfor har de behov for flere sideløbende indsatser, som både forholder sig til den unges faglige og personlige kompetencer, ressourcer og behov, og hvor der foregår en implementering på flere niveauer og med inddragelse af eksterne aktører.

I forhold til de forberedende tilbud er det vigtigt både at sætte fokus på de didaktiske metoder i undervisningsrummet og de organisatoriske rammer, som muliggør metoderne og fremmer samarbejdsrelationerne med øvrige aktører omkring den unge. De metoder og værktøjer, som virker i undervisningsrummet i forhold til denne målgruppe, er ikke væsentligt forskellige fra al god undervisning uanset målgruppe. Forskellen er blot, at sårbare unge med faglige og evt. sociale og personlige udfordringer er mindre robuste over for en mindre god undervisning.

Undersøgelsen indeholder ingen egentlige anbefalinger, idet den udgør en del af analysegrundlaget for ekspertgruppens anbefalinger.