Bevidsthed, erkendelse og kreativitet. : om egenterapi på Musikterapiuddannelsen, set i lyset af kybernetisk psykologi.
Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel
Artiklen belyser et element, som er højt prioriteret i den musikterapeutiske uddannelse ved Aalborg Universitet, nemlig egenterapi – også kaldet læreterapi eller egenerfaring. Det drejer sig om de fag og forløb, hvor den terapeutstuderende oplever at være i klientens position. Formålet med den obligatoriske egenterapeutiske del af musikterapitræningen forholdes i nærværende artikel til den kybernetiske psykologi og bevidsthedsteori, sådan som den er beskrevet og udviklet af den danske psykoterapeut og forfatter Ole Vedfelt. Egenterapien ses i dette lys som praktisk træning i bevidsthedsmæssigt nærvær og bevægelse, og der argumenteres for, at denne træning har stor betydning i forhold til den studerendes udvikling af musikterapeutisk identitet og professionel kompetence. Der defineres fire niveauer i de musikterapeutiske læreprocesser, hvilket illustreres med en række vignetter.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Bogserie | Psyke & Logos |
| Udgivelsesdato | 2007 |
| Vol/bind | Årgang 28 |
| Tidsskriftsnummer | Nr. 1, 2007 |
| Sider | 548-573 |
| ISSN | 0107-1211 |
| Status | Udgivet |
ID: 55338203