Abstract
Denne PhD-afhandling undersøger hvordan brugerorienteret design som
faglighed, tilgang og arbejdsform anvendes, ligesom det undersøges, hvordan
den kan integreres og forankres i virksomheder. Projektet er motiveret af på
den ene side at have erfaret værdien af brugerorienteret designtilgang i praksis
og samtidigt oplevet et problematisk forhold i praktiseringen og integreringen
af tilgangen i virksomheder. Projektet viser, at de initierende erfaringer ikke er
enkeltstående, men de repræsenterer generelle tendenser og problematikker i
forbindelse med anvendelsen, integreringen og forankringen af brugerorienteret
design i virksomheder. Belysningen af problematikkerne skildrer således centrale
og særlige karakteristika og kan derigennem danne grundlag for løsningsforslag på
de problematiske forhold.
Udviklingen af brugerorienterede design metodikker er undersøgt med henblik på
at forstå fagligheden, tilgangen og arbejdsformen. Dette har ligeledes givet indblik
i den brugerorienterede designs rationale, menneskesyn og problemforståelse.
Således har den metodiske undersøgelse dannet grundlag for forståelsen
af problematikkerne omkring anvendelsen, integreringen og forankringen af
brugerorienteret design i praksis.
Problematikkerne omkring anvendelsen, integreringen og forankringen af
brugerorienteret design er adresseret i en større dansk virksomhed, Bang &
Olufsen A/S, hvor brugerorienterede design aktiviteter blev planlagt og udført
i relation til igangværende projekter. De brugerorienterede design aktiviteter
bygger hovedsageligt på etnografisk inspirerede feltarbejder, hvor video er
anvendt til registrering af hændelserne under feltarbejdet. Det brugerorienterede
videomateriale er bragt til anvendelse i workshops, hvor relevante designere,
interaktionsdesignere, programmører m.fl. har samarbejdet omkring det. Udførelsen
af aktiviteterne er det centrale i afhandlingens cases, hvorfor disse er registreret
på video. Dette videomateriale er holdt op mod projektets forskningsinteresse
gennem nøje interaktionsanalyser. Forståelsen af de partikulære observationer i
videomaterialet er blevet katalyseret med teorier af Aristoteles, Bourdieu, Flyvbjerg,
Merleau-Ponty og Schön m.fl. Den teoretiske belysning udfolder og beskriver
sammenhængen mellem de forskellige arbejdsformer og rationaler i forhold til de
intersubjektive relationer, der eksisterer mellem de forskellige aktører.
Projektet viser, at brugerorienteret design har en særlig abduktiv arbejdsform,
som bygger på en uafgrænset problemforståelse og en socialkonstruktivistisk
tilgang. I studiet af det partikulære i brugerorienteret videomateriale er et særligt
kropsligt engagement i de brugerorienterede designeres arbejdsform observeret.
Gennem det kropslige engagement placerer de brugerorienterede designere sig i
videomaterialets aktuelle problematik - de bliver værende i problematikken, hvilket
fordrer en indgående og empatisk forståelse af dennes dimensioner, særheder
og berøringspunkter. Dette betyder, at de brugerorienterede designere kommer
i dialog med problematikken, hvilket har en central indvirkning på progressionen
og udfaldet. Progressionen er i midlertidig ikke alene et resultat af dialogen med
problematikken, men den er ligeledes præget af det intersubjektive forhold mellem
deltagerne. Selvom deltagerne i brugerorienterede designaktiviteter aktivt tilstræber
et demokratisk samarbejde, hvor bearbejdningen af problematikken er det centrale,
så er progressionen og udfaldet alligevel under påvirkning af de intersubjetive
relationer mellem deltagerne - her er de konkrete deltageres professionelle
placering, viden, interesse og erfaring af betydning. De intersubjektive relationers
betydning står særligt tydeligt frem i samarbejdet med deltagere, som er uvante
overfor den brugerorienterede arbejdsform. Arbejdet med det brugerorienterede
materiale påvirkes, når uvante deltagere engagerer sig i bearbejdningen af det
brugerorienterede materiale, idet de nye deltagere ikke formår at engagere sig i
den abduktive arbejdsform. De dyrker ikke det partikulære i det brugerorienterede
materiale, hvorfor de heller ikke etablerer en dialog med problematikkerne i samme
udstrækning som de brugerorienterede designere. I stedet anvender de nye
deltagere deres vante arbejdsform, og i det konkrete tilfælde resulterer dette i en
dekontekstualiseret dialog. Dette indbefatter en risiko for, at den brugerorienterede
designtilgang ikke kommer til sin ret og derved mister en stor del af sin umiddelbare
værdi og relevans.
Deltagernes forskellige arbejdsformer vidner om forskellige rationaler. Rationalet
bag brugerorienteret design bygger på flere praktiske vidensformer, nemlig techne
og fronesis. I virksomhederne derimod har den tekniske rationalitet vundet indpas,
men tilgangen og arbejdsformen indenfor dette rationale har ikke vist sig egnet
til at håndtere brugerorienterede problematikker. Samtidigt har tilhængerne af
den tekniske rationalitet fundet det problematisk at tilegne sig den nødvendige
brugerorienterede arbejdsform, hvilket vidner om et dilemma for udførelsen af
brugerorienteret design i praksis. Disse forhold er med til at hæmme udførelsen og
forankringen af den brugerorienterede designtilgang.
I en af de konkrete cases, som bearbejdes i afhandlingen, søger en erfaren
brugerorienteret designer at gøre det brugerorienterede materiale mere
håndgribeligt for de nye deltagere ved at anvende metoder, som har sit ophav i
den tekniske rationalitet, og som har vundet bredt indpas. Dette betyder, at erfarne
brugerorienterede designere i praksis forholder sig til denne 'rationale-problematik'
og søger at imødekomme tilhængerne af den tekniske rationalitet ved at skabe en
fælles platform for samarbejde.
En succesfuld anvendelse, integrering og forankring af brugerorienteret design
kræver, at der sættes ind på forskellige niveauer, og at de forskellige involverede
parter engagerer sig aktivt i samarbejdet. Det er afgørende, at tilrettelæggelsen
henvender sig til begge rationalers forskellige arbejdsformer i en sådan grad, at det
muliggør aktiv deltagelse fra de forskellig deltagere. Samtidigt må de konkrete og
anvendte metoder ikke tage en sådan karakter, at de ikke længere stemmer overens
med rationalernes grundforståelse. I forhold til de brugerorienterede designere
stiller dette krav til den metodisk viden og forståelse for "rationale-problematikkens"
karakter samt vilje til at imødekomme tilhængerne fra den tekniske rationalitet.
For de nye deltagere, som er forankret i den tekniske rationalitet, kræver dette, at
de ligeledes er villige til at en anden arbejdsform på sig og distancere sig fra eget
rationales idealer.
Det vil sige, at et fremtidigt udbytterigt samarbejde mellem brugerorienterede
designere og virksomheder bygger på gensidig anerkendelse, samt vilje og evne til
at imødekomme og favne andre arbejdsformer, tilgange og rationaler.
Bidragets oversatte titel | User-Centered design in practice: How professional competency, approach and procedure are applied, integratedand grounded in businesses |
---|---|
Originalsprog | Dansk |
Udgivelsessted | Aalborg |
Udgiver | |
Status | Udgivet - 2008 |
Emneord
- brugerorienteret design
- design metodikker