Abstract

Døden har altid været en iboende del af menneskelivet, og det er sandsynligt, at den vil vedblive med at være det også fremover. Den måde, som vi omtaler og begrebsliggør døden på, fortæller imidlertid en historie om vores historisk forandrede forhold til døden. Denne artikel sporer baggrunden bag de meget populære og udbredte begreber carpe diem og memento mori. Det vises, hvordan disse begreber i dag fortrinsvis benyttes i og af den kommercialiserede forbrugerkultur og dens omsiggribende ideologi om at leve for altid, udødelighed og det evige nu. Men oprindeligt henviste disse klassiske begrebspar netop til, hvordan live tog døden er gensidigt og uløseligt sammenkædede, og hvordan et liv, der ignorerer døden, er en lige så stor misforståelse som en liv, der leves i dødens konstante skygge. Artiklen fremfører, at livet og døden ikke udgør hinandens modsætninger, men derimod er hinandens forudsætninger, hvilket gør det mere hensigtsmæssigt at forlige sig med døden.
OriginalsprogDansk
TidsskriftOmsorg: Nordisk tidsskrift for Palliativ Medisin
Vol/bind25
Udgave nummer4
Sider (fra-til)27-35
Antal sider8
ISSN0800-7489
StatusUdgivet - 2008

Citationsformater