Modernitet og forbrugskultur i Chile
Publikation: Forskning - peer review › Bidrag til bog/antologi
Standard
Modernitet og forbrugskultur i Chile. / Cristoffanini, Pablo Rolando.
Chile: mellem fortid og fremtid. red. / Martin Lindhardt; Rita Cancino; Dorthe Brogård Kristensen. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag, 2012. s. 181-196.Publikation: Forskning - peer review › Bidrag til bog/antologi
Harvard
APA
CBE
MLA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - CHAP
T1 - Modernitet og forbrugskultur i Chile
A1 - Cristoffanini,Pablo Rolando
AU - Cristoffanini,Pablo Rolando
PB - Aalborg Universitetsforlag
CY - Aalborg
PY - 2012/12
Y1 - 2012/12
N2 - I de sidste årtier er Chile blevet et egentligt forbrugersamfund. Udbredelsen af forbrugskulturen og forbrugerismen er centrale fænomener i chilenernes dagligliv og har nået et omfang, som har konsekvenser for de borgere, der ikke kan deltage fuldt ud heri, noget som er typisk for et samfund med en ujævn økonomisk udvikling og med store sociale forskelle. Denne proces er ikke et produkt af en stille, fredelig og naturlig samfundsudvikling, således som magteliten og de toneangivende intellektuelle i Chile har fremstillet det.<br/>Som jeg vil vise, er skabelsen af et egentlig forbrugssamfund knyttet til en række faktorer. For det første skyldes det en bevidst strategi og et valg, som blev truffet af en alliance mellem militæret og nogle chilenske økonomer, uddannet ved Chicago Universitet, de såkaldte ”chicago-boys”. Det var en følge af ønsket hos de dominerende grupper om at finde et alternativ til det modernitetsparadigme, som havde søgt at inddrage de folkelige sektorer og hvor staten havde en fremtrædende rolle, når det gjaldt den økonomiske udvikling, uddannelse, sundhed, forsorg og fordeling af ressourcer. Jeg refererer til det modernitetsparadigme, som var fremtrædende i 60-erne - De Kristelige Demokraters ”revolution i frihed”- og Allendes Folkeenhed i de tidlige 70-ere.<br/>For det andet blev forbrugersamfund og forbrugskultur en fælles utopi, som har forenet politikere og intellektuelle fra højrefløjen og den fornyede venstrefløj fra de sidste år af Pinochets diktatur (1973-1990) og op til i dag. Ifølge disse er Chile blevet et moderne samfund netop i kraft af, at Chile er et ægte forbrugersamfund med alt, hvad dette indebærer, såvel materielt som symbolsk. For det tredje er billedet af Chile som en ”supermoderne” nation i den latinamerikanske kontekst en udbredt forestilling hos chilenerne. Man kan hævde, at de neoliberale reformer, som eliterne har forsøgt at indføre i Latinamerika i de sidste årtier, aldrig har fået en folkelig opbakning på kontinentet. Chile er det eneste land, (i Latinamerika) hvor en neoliberal revolution afgørende har ændret folks mentalitet, og hvor selv tidligere venstrefløjsintellektuelle forsvarer dens resultater ivrigt. <br/>
AB - I de sidste årtier er Chile blevet et egentligt forbrugersamfund. Udbredelsen af forbrugskulturen og forbrugerismen er centrale fænomener i chilenernes dagligliv og har nået et omfang, som har konsekvenser for de borgere, der ikke kan deltage fuldt ud heri, noget som er typisk for et samfund med en ujævn økonomisk udvikling og med store sociale forskelle. Denne proces er ikke et produkt af en stille, fredelig og naturlig samfundsudvikling, således som magteliten og de toneangivende intellektuelle i Chile har fremstillet det.<br/>Som jeg vil vise, er skabelsen af et egentlig forbrugssamfund knyttet til en række faktorer. For det første skyldes det en bevidst strategi og et valg, som blev truffet af en alliance mellem militæret og nogle chilenske økonomer, uddannet ved Chicago Universitet, de såkaldte ”chicago-boys”. Det var en følge af ønsket hos de dominerende grupper om at finde et alternativ til det modernitetsparadigme, som havde søgt at inddrage de folkelige sektorer og hvor staten havde en fremtrædende rolle, når det gjaldt den økonomiske udvikling, uddannelse, sundhed, forsorg og fordeling af ressourcer. Jeg refererer til det modernitetsparadigme, som var fremtrædende i 60-erne - De Kristelige Demokraters ”revolution i frihed”- og Allendes Folkeenhed i de tidlige 70-ere.<br/>For det andet blev forbrugersamfund og forbrugskultur en fælles utopi, som har forenet politikere og intellektuelle fra højrefløjen og den fornyede venstrefløj fra de sidste år af Pinochets diktatur (1973-1990) og op til i dag. Ifølge disse er Chile blevet et moderne samfund netop i kraft af, at Chile er et ægte forbrugersamfund med alt, hvad dette indebærer, såvel materielt som symbolsk. For det tredje er billedet af Chile som en ”supermoderne” nation i den latinamerikanske kontekst en udbredt forestilling hos chilenerne. Man kan hævde, at de neoliberale reformer, som eliterne har forsøgt at indføre i Latinamerika i de sidste årtier, aldrig har fået en folkelig opbakning på kontinentet. Chile er det eneste land, (i Latinamerika) hvor en neoliberal revolution afgørende har ændret folks mentalitet, og hvor selv tidligere venstrefløjsintellektuelle forsvarer dens resultater ivrigt. <br/>
KW - Chiles forbrug og kultur
UR - https://dl.dropbox.com/u/103929211/chile6_OK_omslag.pdf
UR - https://dl.dropbox.com/u/103929211/chile6_enkeltsider.pdf
UR - http://forlag.aau.dk/Shop/historie-kultur-litteratur/chile-mellem-fortid-og-fremtid.aspx
SN - 978-87-7112-057-8
BT - Chile
T2 - Chile
A2 - Brogård Kristensen,Dorthe
ED - Brogård Kristensen,Dorthe
SP - 181
EP - 196
ER -