Abstract
I litteraturen defineres kirkegården som et rum for den dødes minde, et sted hvis samfundsmæssige og kulturelle betydning ofte findes i dets funktionelle formål, dets kunst- og kulturhistoriske grave og monumenter samt dets land- skabelige og æstetiske virkemidler (Sommer 2003). I artiklen Kirkegården som religiøst rum italesætter Markussen (2014) en manglende opmærksomhed over for kirkegårdens og i sær- deleshed gravstedernes situerede og udlevede religiøsitet, en dimension der ofte glemmes i den sædvanlige kirkegårds- og mindediskurs. Med Gotveds (2014) overblik over den inter- nationale (primært vestlige) forskningslitteratur på området, vil jeg i denne artikel argumentere for, at kirkegården også har en voksende digital dimension, der kræver opmærk- somhed, holdningsudveksling og stillingtagen på samme vis som stedets religiøse, sekulære, æstetiske, sociale, kulturelle, historiske, politiske og funktionelle dimensioner. Det for- udsætter et overblik over digitale fænomener og tendenser indenfor medieringer af døden i den danske kirkegårds- og mindekultur. Jeg vil således først give eksempler på, hvor- dan digitale teknologier og sociale medier kommer til udtryk i denne sammenhæng, og dernæst forsøge at give nogle svar på, hvordan forvaltninger, menighedsråd og planlæggere skal forholde sig til dem.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Kirkegaardskultur |
Udgave nummer | 2015-16 |
Sider (fra-til) | 88-106 |
ISSN | 0907-8541 |
Status | Udgivet - 1 dec. 2016 |
Bibliografisk note
ISSN 0907-8541Emneord
- kirkegårde
- Døden
- Medieteknologi
- Sociale medier
- gravsted
- Mindekultur
- kirkegårdskultur
- Sorg, følelse, fraværsfølelse, kulturhistorie, patologi, psykologi, sociologi