Abstract
Rent kvantitativt har den historiske og samtidshistoriske krimi ekspanderet voldsomt siden 1980’erne – også i Norden. Det er sket i forskellige medier, men mest fremtrædende i romanform. En historisk krimi er helt grundlæggende et værk, der kombinerer to genrer – krimien og den historiske roman. Men det kan gøres på mange måder. Jeg fremlægger en typologi, der skelner mellem tre grundtyper. Yderpunkterne er: 1) Den historiske periodekrimi. Signalementet af tiden og miljøet er bærende, og den valgte periode er dybt integreret i handlingen. 2) Den historiske roman, der indeholder en kriminalistisk gåde. Her indgår en kriminalistisk gåde med ledsagende efterforskning og opklaring, og gåden har en strukturerende funktion. 3) Ind imellem findes mange blandingsformer, dvs. krimier, der blander fortid og samtid. Denne form er den mest udbredte i den aktuelle skandinaviske krimi, fordi den åbner så mange døre: analogier og paralleller, fortidsrevision, tidsspejling etc. Disse tre former vil jeg belyse gennem følgende prototypiske værker: Christian Dorph og Simon Pasternaks Jeg er ikke her (2010), Gunnar Staalesens 1900 Morgenrød, 1950 High Noon og 1999 Aftensang (1997, 1998, 2000) og Kerstin Ekmans Händelser vid vatten (1991).
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Literature, Folklore, Arts : Literature and Law: culture and Literature of the Scandinavian Nations in International and Interdisciplinary Perspective |
Redaktører | Ivars Orehors, Cecilia Wargelius |
Antal sider | 10 |
Vol/bind | 799 |
Udgivelsessted | Riga |
Forlag | Acta Universitatis Latviensis |
Publikationsdato | aug. 2014 |
Sider | 32-41 |
ISBN (Trykt) | 978-9984-45-860-1 |
Status | Udgivet - aug. 2014 |
Emneord
- historisk krimi, Kerstin Ekman, Gunnar Staalesen, Simon Pasternak, Christian Dorph