Design of a Randomized Controlled Trial (RCT) Evaluating Outcome and Cost-effectiveness of a Local Case-Management Intervention of Patients Suffering from Chronic Obstructive Pulmonary Disease (COPD)

Introduktion: I december 2001 igangsatte den Danske Regering en ny national strategi for håndteringen af kronisk sygdom, hvor der bl.a. blev afsat knap 100 millioner kr. til oprettelsen af nye stillinger som forløbskoordinatorer, hvis formål er at understøtte særligt sårbare patienter. Der eksisterer dog ingen præcis jobbeskrivelse for forløbskoordination, og de Danske Kommuner kræver evidens for effekten af funktionen. Formålet med dette studie var, at 1) designe en jobbeskrivelse for en forløbskoordinator og 2) designe et randomiseret kontrolleret studie, der evaluerer de kliniske effekter og økonomiske konsekvenser ved at tilbyde forløbskoordination til patienter med KOL i et lokalt setup.
Metode: Jobbeskrivelsen for forløbskoordinatoren og det randomiserede kontrollerede studie blev designet i henhold til ”The UK Medical Research Framework for Development of Complex Interventions”. Der blev således udført et systematisk litteratur studie samt afholdt interviews med specifikke nøglepersoner. Fundene blev diskuteret og evalueret i en tilknyttet projektgruppe bestående af eksperter på området forud for bestemmelse af jobbeskrivelsen og det endelige studiedesign.
Resultater: Jobbeskrivelsen for forløbskoordination blev designet til, særligt igennem patientuddannelse, at fremme og understøttelse patientens egenomsorg, samt at forestå koordinering og facilitering af relevante helbreds- og socialydelser. Det randomiserede kontrollerede studie var styrkeberegnet til at kunne påvise, hvorvidt forløbskoordination nedsætter antallet af indlæggelser for KOL patienter (primært effektmål). Sekundære effektmål omhandlede mortalitet, livskvalitet, egenomsorg samt omkostningseffektiviteten af forløbskoordination sammenholdt med vanlig behandling. 150 KOL patienter randomiseres i to grupper efter at være blevet henvist til pulmonær rehabilitering på rehabiliteringscenteret i Aalborg Kommune. Kontrolgruppen vil modtage vanlig behandling, hvorimod interventionsgruppen vil modtage forløbskoordination foruden deres vanlige behandling. Hver patient følges i 12 mdr. Spørgeskemaerne SF-12, EQ-5D, Sct. George-Respiratory-Questionnaire (SG-RQ) og The Patient-Activation-Measure (PAM-13) vil blive udfyldt ved baseline og efter 12 mdr. Prospektivt indsamlede data fra nationale populations-baserede medicinske registre vil blive benyttet til at estimere events og omkostninger.
Konklusion: Studiet forventes at give en dybere indsigt i den fremtidige organisering af forløbskoordination, og såfremt funktionen findes at være omkostningseffektiv, vil det i studiet evaluerede design af forløbskoordination kunne bredes ud til andre sammenlignelige sundhedssystemer.