Design of Offshore Wind Turbine Support Structures: Selected topics in the field of geotechnical engineering

Publikation: ForskningPhD. afhandling

Vis graf over relationer

Ved at bryde afhængigheden af fossile brændstoffer skabes der mange muligheder for at styrke konkurrenceevnen, den teknologiske udvikling og fremskridtet. Havvindmølleenergi er en lokal, bæredygtig og stort set uudnyttet energikilde, som udgør et alternativ til fossile brændstoffer. Det er en vedvarende energiform, som bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser og til at minimere de økonomiske og forsyningsmæssige risici forbundet med afhængigheden af importerede fossile brændstoffer. I dag leverer den moderne havvindmølle vedvarende energi til konkurrence-dygtige produktionspriser og er dermed en nøgleteknologi til opnåelse af fremtidens energi- og klimamål. Det overordnede mål for forskningsarbejdet, der præsenteres i denne Ph.D.-afhandling, er at forbedre det eksisterende normgrundlag for dimensionering af havvindmøllefundamenter, direkte eller indirekte, og dermed reducere risici og omkostninger knyttet til fremtidens fundamenter. Forskningsarbejdet er opdelt i fire forskningsemner, udvalgt indenfor det geotekniske fagområe, som relaterer til monopæl- eller bøttefundamentet:

1. Langtids deformationer af monopælfundamenter
2. Modellering af avancerede geotekniske problemer
3. Tolkning af CPTu målinger i siltsedimenter
4. Pladefoldning af bøttefundamenter

Resultaterne af hvert af de fire forskningsemner bidrager, enten direkte eller indirekte, til at fundamenter med lavere omkostninger og risici kan tages i brug. På et overordnet plan udgør resultaterne et vigtigt bidrag til at gøre fremtidens havvindmølleparker mere økonomisk attraktive.

OriginalsprogEngelsk
Udgivelsesdato2009
UdgivelsesstedAalborg
UdgiverAalborg University. Department of Civil Engineering
Antal sider210
StatusUdgivet
SerieDCE Thesis
Nummer18
ISSN (trykt)1901-7294

Emneord

  • Fossile Brændstoffer, Konkurrenceevne, Havvindmølleenergi, Energikilde, Energiform, Havvindmølle, Havvindmøllefundamenter, Fundamenter

Download-statistik

Ingen data tilgængelig

ID: 17580629