Digitale medier: eleverne som didaktiske designere

Publikation: Forskning - peer reviewTidsskriftartikel

Abstrakt

Fra omkring år 2000 fik danske børn for alvor adgang til internettet hjemme og i skolen. Børn i skolealderen er vokset op med internettet, og fra før skolealderen er de deltagere i og brugere af internettet. Børn har tidligt deres debut på internettet, og Danmark har sammen med Sverige de yngste internetbrugere. Ifølge EU-Kids Online (2011) er børn i Danmark og Sverige syv år, når de har deres internetdebut. En rapport fra Medierådet i Sverige, fra 2010, omfattende svenske børn, Småungar & Medier – Fakta om små barns användning och upplevelser av medier, viser, at debutalderen er endnu lavere, nemlig fire år, hvor den i 2005 var ni år (Medierådet, Sverige 2010 ). Der er altså på fem år tale om et fald i alder på fem år. Der er grund til at formode, at det også gælder danske børn, da flere undersøgelser viser, at danske og svenske børn ligner hinanden, når det gælder mediebrug.
Hvis vi ser på børns brug af sociale medier, så viser en undersøgelse fra Medierådet for Børn og Unge i Danmark, at mere end hvert fjerde barn på 9-10 år har en profil på internettet, og at Facebook er det mest foretrukne (Medierådet for Børn og Unge 2009). Børnene finder det med andre ord vigtigt at omsætte deres læse- og skrivekompetencer til at oprette og bruge en profil på et af de sociale medier.
Touch-teknologier - specielt med de større skærme, som fx Ipad’en -, ser ud til at være særlig brugbare for de yngste børn, idet brugerfladen er intuitivt opbygget, så børnene kan overføre tidligere erfaringer og viden til brugen af fx. iPad. Den hånd-/fingerbetjente skærm øger samtidig tilgængeligheden for de yngste børn, fordi den er mindre motorisk krævende end mus og tastatur. De yngste børn bruger også umiddelbart det indbyggede kamera og lydoptageren. Som helhed tilbyder disse teknologier en nuanceret brug med mulighed for, at børn i en tidlig alder selv kan fremstille digitale produktioner.
Luk

Detaljer

OriginalsprogDansk
TidsskriftKvan - et tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen
Vol/bind33
Tidsskriftsnummer95
Sider (fra-til)67-79
Antal sider12
ISSN0107-4016
StatusUdgivet - 1 mar. 2013
PublikationsartForskning
Peer reviewJa

    Forskningsområder

  • didaktisk design, læring , it didaktik , didaktiske designere, didaktisk designer

Download-statistik

Ingen data tilgængelig
ID: 75388105