Dilemmaer i ledelse

Søren Frimann (Redaktør), Hanne Dauer Keller (Redaktør)

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportAntologiForskningpeer review

    8199 Downloads (Pure)

    Abstract

    Ledelse udspiller sig i dag typisk mellem mange forskellige interesser, modsatrettede krav og logikker, som ikke umiddelbart lader sig forene. Ledelsesopgaven kan ofte ikke løses tilfredsstillende ved at vælge det ene, frem for det andet. Derfor skal den fortolkes og meningssættes, når der skal træffes beslutninger og handles.
    I en globaliseret og postmoderne æra er konkret ledelsespraksis blevet dynamisk. Der er mange udfordringer med at lede i en virkelighed præget af kontinuerlig forandring og mange forskellige interessenter at tage hensyn til. Det er dette dynamiske ledelsesfelt, der er fokus på i denne bog med begrebet ’dilemmaer’. Bogen tegner et landskab over forskellige typer af dilemmaer i ledelse ud fra forskellige former for modsætninger; teoretiske, samfundsmæssige, organisatoriske og personlige. Bogen er skrevet af forskere, der ud over deres forskning arbejder med uddannelse af ledere og ledelsesudvikling. Disse erfaringer har givet inspiration til at arbejde mere målrettet med at udvikle ny viden om ledelsesudvikling i koblingen mellem teori og praksis.
    Bogen indeholder teoretiske perspektiver, temadiskussioner, undersøgelsesmetoder og ideer til konkrete værktøjer, ledere kan betjene sig af, hvis de skal bruge dilemmaer som afsæt for læring og udvikling. Der er således megen inspiration at hente til det videre arbejde med at undersøge andre problemstillinger, der relaterer sig til dilemmaer i ledelse.
    Bogen henvender sig til ledere, studerende og forskere på masteruddannelser og videregående uddannelser inden for fagområderne ledelsesudvikling, organisationsudvikling og organisatorisk læring.
    OriginalsprogDansk
    UdgivelsesstedAalborg
    ForlagAalborg Universitetsforlag
    Udgave1.
    Antal sider237
    ISBN (Elektronisk)978-87-7112-588-7
    StatusUdgivet - 2016
    NavnOrganisatorisk læring og ledelse
    Nummer1
    ISSN2446-1814

    Citationsformater