Skriften har en vital funktion i sundhedskommunikation. Computeren er en forholdsvis ny skriftteknologi i sundhedsvæsnet. Denne muliggør dynamiske tekster, hvor brugerne både kan repræsentere og genforhandle reglerne for repræsentation. Dokumentation er central i sundhedsaktørernes skrivepraksis, da de herigennem repræsenterer deres arbejde. Artiklen analyserer og evaluerer på baggrund af en kritisk hermeneutisk kommunikationsmodel dokumentationen i to elektroniske tekster. Brugernes oplevelse og ibrugtagning af to elektroniske journaler i henholdsvis hjemmepleje og på to medicinske sygehusafdelinger præsenteres i to cases og diskuteres herefter kritisk med henblik på at artikulere de skrive- og læsermæssige færdigheder og rettigheder, der gør sundhedskommunikation i elektroniske tekster meningsfuld. Et dobbeltsidet problem identificeres, der dels vedrører kompetencerne, e-literacy, dels rettighederne til at være medforfatter på elektroniske journaler, der overvejende designes efter myndigheders administrative krav til systemerne. Problemet sætter de sundhedsfaglige traditioner for dokumentation og kommunikation i et limbo. De standardiserede skrive- og læsemuligheder har totalitære træk, hvis reorganisering til en anden orden kræver nye sundhedsinformatiske læse- og skrivekunster. Hvad denne anden orden kunne være, er der i sagens natur ingen standard for. Forfatning af elektroniske værker til meningsfuld kommunikation og sundhedsfagligt samarbejde står således stadig åben for forhandling og genskrivning.