En tegning af æstetik 2013

Denne artikel fremstiller skredet fra det individuelle fokus til den sociale forhandling omkring en situation, som er det nye perspektiv indenfor æstetik. Derigennem identificeres tendenser som er med til at udgøre platformen for børn og unges kulturer, hvor det handler om, at et æstetisk system er selvproducerende og stiller sig til rådighed for erkendelse. Disse kulturer udfolder sig i formater, som skolen ikke er gearet til at imødekomme. Som eksempel ville DrawSomething vanskeligt kunne begrundes i forhold til billedkunstfagets af ministeriet fastsatte ”fælles mål” – eller kan det? En central udfordring er, hvordan der skal arbejdes med æstetiske praksisformer i en nutidig læringskontekst, når børn og unges kulturer udfolder og udvikler sig i formater, der er præget af foranderlighed og flygtighed; af en uendelig skaben for nogen og med nogen og af situationer, der bebos med attituder? Vi diskuterer særligt orienteringerne i forhold til digitale billeder, der har en stadig stigende betydning som erfarings-, videns- og betydningsdanner. Samtidigt peger vi på mere generelle tendenser inden for de kulturer, der produceres i tilknytning til teknologier. Her er vores synspunkt, at digitale teknologier tydeliggør eksisterende - og befordrer - sociale praksisformer, hvor det at udveksle og bidrage til hinandens udtryk samt antage forskelle performative attituder i denne proces er centralt. Heri ser vi ser en aktuel nyfortolkning af æstetik.