Abstract
I dette working paper - og dermed som et arbejde under videreudvikling - fremlægges den teoretiske ramme byggende på fem begreber, der er udviklet og anvendt i ph.d.-afhandlingen "Facilitated Work Based Learning - analyseret i et pragmatisk perspektiv", som blev forsvaret for kort tid siden. Den teoretiske ramme er helt overvejende baseret på John Deweys (1859-1952) pragmatisme og herudfra er der udviklet modeller, som anvendes i analysen af de empiriske data. Det fremlægges i paperet, hvorledes disse modeller er blevet udviklet og anvendt i ph.d.-afhandlingen, og hvorledes de centrale fem begreber indgår i disse modeller. Der gives i dette working paper tillige eksempler på, hvorledes modeller og begreber i praksis er anvendt som led i at opnå en grundlæggende forståelse af et konkret empirisk materiale. Der argumenteres for, at de udviklede modeller er ph.d.-afhandlingens hovedresultater og det fremlægges og diskuteres med afsæt i disse, hvorledes der i fremtiden kan arbejdes med at reducere de problemer i samarbejdet mellem virksomhed og universitet, der viser sig som et resultat af afhandlingens analyse.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Udgivelsessted | Aalborg Universitet |
Udgiver | Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet |
Antal sider | 17 |
Status | Udgivet - 2009 |