Abstract
Dette kapitel tager afsæt i en del af materialet fra ph.d.-studie, hvor 25 kursister på forskningsmetodikkursus i Region Sjælland er fulgt over 2 år. Studiets hovedfokus er hvad der læres ved et sådan kursusforløb, samt hvilke implikationer det efterfølgende får for praksis når kursisterne vender tilbage til arbejdet, og hvor det som en del af forløbet er planlagt at gennemføre deres udarbejdede projektbeskrivelse. Erfaringer med 10 tidligere kursister, der har gennemført lignende kursusforløb, har været, at den udarbejdede projektbeskrivelse ikke efterfølgende bringes til gennemførelse. Derimod tyder det på, at kursisternes arbejdsmæssige mobilitet øges og at de ansættes i særlige specialiststillinger på sygehusene, som for eksempel klinisk udviklingsterapeut eller specialeansvarlig. Hvorvidt disse ansatte gør mere brug af kompetencer inden for udvikling og forskning, er mere positivt stemt for udvikling/forskning, læser andre tidsskrifter, indgår i nye netværk osv. vides ikke – og dette var baggrunden for igangsættelsen af ph.d.-projektet. Kapitlet retter særligt fokus på to af de forhold, der har betydning for hvorledes medarbejdere med mellemlang videregående uddannelse (MVU) omsætter et kursusforløb i forskningsmetodik – uddannelse og tid.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Forsknings- og udviklingskultur i Klinisk praksis |
Redaktører | Bibi Hølge-Hazelton |
Antal sider | 22 |
Udgivelsessted | Roskilde |
Forlag | Region Sjælland, Forskningsenheden |
Publikationsdato | 2014 |
Sider | 65-86 |
Kapitel | 5 |
ISBN (Trykt) | 978-87-92026-65-1 |
Status | Udgivet - 2014 |
Emneord
- uddannelse
- kompetence
- Bourdieu
- sundhedsvæsenet og forskning
- felt og kapital