Forøget fokus på teoretisk læring i idrætsfaget: en tværfaglig undersøgende tilgang med fokus på krop og bevægelse.

Lars Domino Østergaard, Oline Anita Bjørkelund, Elmose Steffen, Poul Ravn Stidsen

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingKonferenceabstrakt i proceedingForskning

Abstract

Abstract Idrætsfaget i de Nordiske lande har fokus på motorisk udvikling og fysisk formåen. Ligeledes har de fokus på mere teoretiske emner som fx hvordan krop, helse og kost hænger sammen. I et fag der som i Danmark værdsætter boldspil og det fysisk aspekt af faget høj, kan det være en udfordring at få integreret de mere teoretiske elementer i undervisningen. Formålet med projektet er, at implementere et tværfagligt undersøgelsesbaseret forløb i biologi og idræt med henblik på at øge det teoretiske læringsaspekt i idræt samt forøge elevernes bevægelse og fysisk aktivet i biologifaget. I det aktuelle oplæg bliver der fokuseret på idrætsdelen. Det tværfaglige undersøgelsesbaseret forløb blev i efteråret 2016 implementeret på tre skoler i Nordjylland, Danmark (N=88; 7. - 8. klassetrin; varighed 12-20 lektioner). Data blev indsamlet i form af lærerlogbøger, videoobservationer og interview optaget i løbet af forløbet. Slutteligt blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse af elevernes oplevelse af læring og motivation for undervisningen. I tre uafhængige undervisningsforløb blev eleverne præsenteret for emnerne idrætsskader, dans som udtryksform og svømning & vandsport. Fælles for alle forløb var, at eleverne selv valgte problemstilling og opstillede arbejdshypoteser, som de efterfølgende undersøgte. Afslutningsvis fremlagde eleverne resultatet af deres undersøgelser for de andre elever. Baseret på selvrapportering, er der indikationer på at eleverne har tilegnet sig idrætsfaglig teoretisk viden om bl.a. muskler, muskelgrupper og deres funktioner; om hvorfor det er vigtigt at varme op før man dyrker idræt; om idrætsskader og skadeforebyggelse; samt viden om åndedræt, lungers funktion og deres kapacitet. Det er viden, som lærerne efterfølgende har bekræftet, at eleverne har tilegnet sig. Det kan konkluderes, at eleverne i det tværfaglige undersøgelsesbaserede forløb tilegnede sig teoretisk idrætsfaglig viden, som de ifølge deres lærere i den traditionelle idrætsundervisning ikke ville have tilegnet sig.
OriginalsprogDansk
TitelBook of abstracts, Kroppsøvingskonferansen, 8.-9. juni 2017, Oslo, Norge
ForlagNorges Idrettshøgskole
Publikationsdato2017
Sider61
StatusUdgivet - 2017
BegivenhedKroppsøvingskonferansen 2017: Undervisning og læring i kroppsøving – formål, praksiser og perspektiver - Norges Idrettshøgskole, Oslo, Norge
Varighed: 8 jun. 20179 jun. 2017

Konference

KonferenceKroppsøvingskonferansen 2017
LokationNorges Idrettshøgskole
Land/OmrådeNorge
ByOslo
Periode08/06/201709/06/2017

Citationsformater