Fra Bach til Beatles på tre måneder! : Didaktiske overvejelser på baggrund af nyt musikhistorieoversigtskursus
Publikation: Forskning › Konferenceartikel i proceeding
Fra Bach til Beatles på tre måneder! Didaktiske overvejelser og erfaringer på baggrund af nyt et-semesters oversigtskursus Anders Bonde Fra og med september 2005 har man på musikuddannelsen ved Aalborg Universitet, som led i implementeringen af en ny tofaglig bachelorstruktur, udviklet et nyt musikhistorisk oversigtskursus til første semester. Kursets sigte er at give de studerende overblik over den vestlige verdens kunst- og populærmusik fra middelalder til nutid, dvs. en basisviden, der kan kvalificere senere individuelle valg af problemorienterede emnestudier. Dermed forlades den gamle rammestyrede model med periodeopdelte musikhistoriske og analytiske integrationskurser over 4-5 semestre til fordel for en friere struktur, hvor etsemesterkurset figurerer som eneste faste selvstændige musikhistorieundervisning. Oversigtskurset evalueres ved en skriftlig tretimersprøve, hvor der på baggrund af 5-8 musikeksempler spørges ind til mulig genre, stilstrømning, tilblivelsestidsrum, tilblivelsessted og ophavsmand (m/k). Tilrettelæggelsen og søsætningen af kurset har været vanskelig pga. af den hidtil ultrakorte og navnlig uprøvede forløbsramme, der er stillet til rådighed (3 måneder), hvilket uvilkårligt har måttet resultere i en masse svære stofmæssige fravalg. Dertil har beslutningen om det faglige indhold og fagdidaktiske grundlag (indgået i kompromis mellem kursets undervisere) udmøntet sig i dispositioner, der i nogen grad har været årsag til kritik blandt studerende, som har fundet forholdet mellem kursets målsætning og undervisningens form og indhold skævt. Selv om den skriftlige eksamen i januar 2006 viste et generelt tilfredsstillende resultat, fremstår flere problemer som uløste. På baggrund af en nærmere redegørelse for kursets tilblivelse og struktur diskuteres i nærværende indlæg to problemstillinger, der relaterer til musikhistoriedisciplinen generelt og ikke nævnte oversigtskursus specifikt: 1) Forelæsningsbaseret formidling og problembaseret læring og 2) Stilhistorie og socialhistorie.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Titel | Musikhistoriske udfordringer for dansk musikvidenskab : Symposium arrangeret af Dansk Selskab for Musikforskning |
| Redaktører | Anne Ørbæk Jensen |
| Antal sider | 14 |
| Udgiver | Dansk Selskab for Musikforskning |
| Udgivelsesdato | 2006 |
| Status | Udgivet |
Konference
| Konference | Musikhistoriske Udfordringer for Dansk Musikvdenskab |
|---|---|
| Nummer | 3 |
| Land | Danmark |
| By | København |
| Periode | 29/04/06 → 29/04/06 |
Indlæser lokationer...
ID: 3402446