Fremtidens byudvikling i Østjylland: Arealanvendelsesmodellering i GIS

Dette paper tager udgangspunkt i en gennemgang af den stigende funktionelle integration i Østjylland, der som region præges af øget pendling og arbejdsdeling mellem de største byer, men samtidigt oplever lokale forskelle i lokaliseringsmønstrene. På denne baggrund formuleres en byudviklingsmodel, der grundlæggende er en spatial interaction model, for regionen. Denne model, der opgører byudviklingen på sogne og anvender rejsetiden på vejnettet som afstandsfriktion, er som konsekvens af en række valg, der træffes gennem modelbygningen mest præcis i de centrale og østlige dele af regionen. Den del af modellen, der forudsiger byudviklingen for boliger har en normalfordelt spredning af relativt små residualer, mens byudviklingen for erhverv systematisk underestimeres og forudsiges med store usikkerheder. Modellens output viser, at fremtidens byudvikling for boliger i Østjylland er stærkest omkring Århus og aftager med afstanden hertil, dog mindre langs de største trafikårer. Byudviklingen for erhverv fordeles i højere grad ligeligt mellem de største byer, men til gengæld er koncentrationen på det lokale niveau meget stærk, og udviklingen er koncentreres i et tyndt bælte omkring motorvejen og i umiddelbar nærhed af de største byer, mens de øvrige områder i regionen oplever væsentlig lavere vækst. Studiet af fremtidens byudvikling i Østjylland peger således i retning af, at boliger og erhverv ikke samlokaliseres, og at byudviklingen som helhed foregår spredt og med meget ringe fysisk sammenhæng til allerede eksisterende byområder, så på en gang sammenbinder fremtidens byudvikling de eksisterende byområder og udvisker skellet mellem by- og landområder.