In the Eyes of the Beholder: Introducing participation and ethics to surveillance

Anders Albrechtslund

Publikation: Ph.d.-afhandling

Abstract

I denne afhandling udforskes, analyseres og udvikles ideen om deltagende praksis i en overvågningskontekst, og udvalgte etiske problemstillinger studeres og diskuteres. Afhandlingens hovedformål er at opnå en forståelse af overvågning, og deltagende praksis og etik har været de gennemgående perspektiver brugt til at indkredse begrebet. Jeg introducerer begrebet “deltagende overvågning” (“participatory surveillance”) for at understrege de aspekter af overvågningspraksisser, som ikke bliver beskrevet dækkende i den hidtidige litteratur indenfor overvågningsforskning eller via de to velkendte metaforer, Big Brother og Panopticon. Disse aspekter er forbundet med den subjektivitet, som aktivt tager del i sin egen overvågning med forskellige formål, rækkende fra bemægtigelse til leg. Denne måde at indkredse overvågning på er i stærk kontrast til en populær forståelse af en mere eller mindre ubehagelig og uønsket overvågning, som truer og kontrollerer sine passive ofre – en opfattelse, som vi kender godt fra fremstilling i bøger, film og på tv. Når bestemte hverdagslige sociale relationer såsom social networking på internettet studeres, kan de derimod beskrives som aktiv ibrugtagning af overvågning. Derfor synes der at være behov for at se på overvågning med andre øjne.

Mere præcist retter jeg min opmærksomhed mod teknologisk medieret overvågning. Min primære tilgang til teknologi er filosofisk snarere end sociologisk. Jeg er inspireret af den postfænomenologiske tradition, hvor teknologi konstitueres i forhold til dens brugsrelationer (Ihde, 1979, 1990), hvilket jeg søger at kombinere med en pluralistisk forståelse af overvågning. Denne forståelse definerer overvågning i forhold til perspektiver og situationer, og derfor bliver både overvågningspraksisser og -teknologier i min forståelse defineret ved deres pluralistiske, relationelle karakter. En postfænomenologisk tilgang giver en nuanceret forståelse af implikationerne af mediationen for design og etik i forhold til overvågningsteknologi. Mine primære etiske interesser angår design og ansvar, hvilket diskuteres i flere af artiklerne i denne afhandling. For det første er jeg i forbindelse med design interesseret i ideen om at foregribe etiske problemstillinger, hvilket flytter det etiske arbejde fra evalueringsfasen til selve udviklingsprocessen, hvor etikeren fungerer som medudvikler og rådgiver. Eftersom denne teori imidlertid ikke for mig at se arbejder med et gennemtænkt teknologibegreb, foreslår jeg at kombinere den fænomenologiske tilgang til teknologi. For det andet er jeg interesseret i ansvar i forhold til de nye informationsstrømme, som overvågningspraksisser og -teknologier afstedkommer, og som ændrer betingelserne for etisk handlen. Med andre ord kan vi lære noget nyt om folk og ting ved at holde øje med dem, og denne nye informationstilgængelighed fører ofte til nye etiske ansvar.

Afhandlingens undertitel anslår introduktionen af deltagelse og etik i forhold til overvågning, som nævnt ovenfor. Jeg har valgt den engelske titel “In the Eyes of the Beholder” af mindst to grunde: For det første signalerer vendingen den pluralistiske, relationelle forståelse af overvågningspraksisser og -teknologier. Derfor forekommer det passende at studere overvågning, teknologier og etik ved at fokusere på relationer snarere end separate enheder. For det andet illustrerer titlen en vigtig flertydighed, da den både refererer til at se og at blive set. Kombineret med den pluralistiske forståelse af overvågning indkapsler det at se og at blive set situationer, som både er associeret med mistænksomhed og fordømmelse i forhold til brud på frihedsrettigheder og med hverdagssituationer, hvor overvågning er med til at beskytte vores rettigheder, facilitere venskaber og give os handlekraft. Med andre ord kan overvågning være frygtindgydende, men også være med til at beskytte, bemyndige og underholde – det afhænger alt sammen af konteksten. Følgelig angår de etiske spørgsmål ikke, om overvågningspraksisser og -teknologier er rigtige eller forkerte, men snarere hvordan disse tilvejebringer ny viden, ændrer vores evne til at handle og udvider vores ansvar.

OriginalsprogEngelsk
UdgivelsesstedAalborg
Udgiver
StatusUdgivet - 2008

Emneord

  • overvågning
  • etik
  • participatory surveillance

Citationsformater