Hvordan adresserer vi tværkulturel vejledning på kurser for speciale- og ph.d.-vejledere?

Den stigende internationalisering af uddannelse og forskning,og det øgede optag af studerende, beriger universiteterne med en mangfoldighed af kulturer. Samtidig giver det også en række udfordringer for undervisere og vejledere, der skal håndtere forskellige nationaliteter, køn, aldersgrupper, religioner, sociale baggrunde, mm. I litteraturen om forskningsvejledning er det velbeskrevet at mange ph.d.-vejledere oplever vejledning af internationale studerende som særligt udfordrende (Goode 2007; Guerin 2014). Vi oplever tilsvarende på vores kurser for både speciale- og ph.d.-vejledere, at deltagerne ofte beskriver studerende fra andre kulturer som både mere tidskrævende og personligt udfordrende at vejlede.
Når vi bringer emnet op her, er det fordi vi har erfaret, at det er en stor udfordring at undervise i, hvordan man håndterer tværkulturelle aspekter af vejledning på en kvalificeret måde. Ofte efterspørger vejlederne konkret viden om særlige kulturelle aspekter, dvs. hvad der kendetegner bestemte nationale kulturer og trosretninger, og hvordan det har indflydelse på vejledningen, f.eks. i forhold til vejlederens autoritet og den studerendes selvstændighed. Men denne type undervisning risikerer nemt at blive til en opremsning af forsimplede kategorier, der i værste fald kan medvirke til at bekræfte fordomme og virke stigmatiserende.
I dette roundtable vil vi derfor invitere til en systematisk og nuanceret samtale om, hvordan man bedst kan adressere tværkulturel vejledning på vejledningskurser. Vi giver indledningsvist deltagerne indblik i den litteratur og de øvelser, vi plejer at bruge på vores kurser. Herefter inviterer vi deltagerne til at bidrage med deres viden, synspunkter, erfaringer, og spørgsmål.
Vores roundtable henvender sig til udviklere af kurser, undervisningsmoduler,projektforløb og lign. for speciale- og ph.d.-vejledere samt særligt interesserede vejledere med erfaring i tværkulturel vejledning.