Ind og ud af slaverierne: Den dansk-norske stats straffearbejdere i tidligt moderne tid

I tidligt moderne Danmark-Norge blev mandlige forbrydere ofte dømt til hårdt arbejde i institutioner kendt som slaverier. Arbejdet kom både hæren og flåden til gode. De største af denne type institutioner var Trunken (1620-1741), der var placeret på Københavns flådeværft, og Stokhuset (1741-1860), der lå i det nordlige København. Om natten var fangerne spærret inde i disse fængsler. Om dagen arbejdede de i større slæng på havnen eller rundtomkring i byen. Arbejdets primære funktion var opbyggelse og vedligeholdelse af statens militære infrastruktur, såsom skibe og fæstningsværker. Denne artikel bruger fængslernes fangeprotokoller i perioden 1690-1790 (4.300 fanger i alt) til at identificere de mange forskellige veje, som ledte mænd ind og ud af dette strafarbejde. Med inspiration fra Marcel van der Lindens arbejder med tvangsarbejdets globalhistorie bliver livet som straffefange undersøgt som tre momenter: indgang, selve udnyttelsen af arbejdskraften og udgang. Hvert af disse momenter kunne tage mange forskellige former. I mange tilfælde kunne straffefangens liv endda forme loops, hvor udgangen af én form for tvangsarbejde blot var begyndelsen på en anden. To individuelle livshistorier udforskes i artiklen for at vise den kompleksitet, dette i praksis kunne medføre.