Integration i ’mixed methods’ forskning: Metode eller design?

Morten Frederiksen

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Abstract

    Udviklingen af mixed methods forskning som en selvstændig forskningstradition er primært sket gennem udviklingen af mixed methods design. Denne artikel argumenterer for, at design-tilgangen bør suppleres med et mere overordnet fokus på hvordan de adskilte dele af mixed methods projekter integreres til et hele. Med udgangspunkt i en analyse af integrationsbegrebet i mixed methods litteraturen foreslås en klassifikation af seks integrationsformer: teori-, design-, metode-, data-, analyse- og fortolkningsintegration. Hver af disse beskriver en måde at skabe meningsfulde, håndgribelige relationer mellem undersøgelsens dele. Med udgangspunkt i denne klassifikation undersøges anvendeligheden af integrationsbegrebet gennem en analyse af tre meget forskellige traditioner for mixed methods forskning: metodetriangulering, pragmatistisk designoptimering og teori/metode-integration. På baggrund af denne analyse konkluderes det, at integrationsbegrebet kan styrke fokus på og forståelsen af de metoder, der konkret anvendes i kombinationen af delstudier i mixed methods forskning. Endvidere konkluderes det, at integrationstilgangen kan anvendes til at styrke det enkelte mixed methods projekt ved at understrege en række trufne valg og indre relationer i forskningen, der ellers ville være uklare.
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftMetode & Forskningsdesign
    Vol/bind1
    Udgave nummer1
    Sider (fra-til)17-40
    ISSN2045-3083
    StatusUdgivet - 2013

    Emneord

    • Mixed Methods
    • Integration

    Citationsformater