INTERIORITY: - a critical theory of domestic architecture

Ph.D afhandlingen ‘INTERIORITY’ behandler emnet boligarkitektonisk kvalitet og tager sit afsæt i det til stadighed gældende behov for at forbedre vores evne til, som arkitekter, dels teoretisk at beskrive arkitekturens kvalitative potentiale og betydning for vores bokvalitet, dels aktivt at udvikle denne nødvendige kvalitet indenfor de komplekse multidisciplinære tekniske og økonomiske processer hvorigennem vores boliger bliver til i praksis: Processer hvor behovet for effektiv og økonomisk konstruktion ofte efterlader boligerne i vores byer som rå og uindbydende kasser snarere end intime og sanselige hjem. Således er det afhandlingens sigte at bidrage til udviklingen af en kritisk arkitekturteori, der muliggør en beskrivelse af de rumlige principper som har betydning for vores oplevelse af boligarkitektonisk kvalitet og som kan anvendes som et kritisk medium indenfor de tekniske og økonomiske rammer som den almindelige bolig i praksis er underlagt.

Afhandlingen er specifik motiveret af den hypotese, at en introduktion af begrebet interiority, forstået som en iboende egenskab af bygningskroppen selv til at imødekomme den sanselige møbelmæssige skala og heri menneskekroppen, blotlægger et specifikt og dobbelt potentiale for at beskrive boligarkitektonisk kvalitet: På den ene side rummer møblet, i kraft af dets evne til at tale direkte til vores individuelle sanselighed, næsten som det kropssprog vi bruger i kommunikationen med hinanden, et teoretisk potentiale for teoretisk at artikulere principper for en fælles rumlig oplevelse af arkitektonisk kvalitet i boligen. På den anden side definerer sådanne rumlige relationer imellem møbel og bygningskrop, som det ses i eksempelvis et bad eller en siddeniche og som Le Corbusier’s ‘Villa Savoye’ eller vindueskarnappen i Adolf Loos’ “Villa Moller“ er eksempler på, specifikke konstruktive nøglepunkter som heri også udgør et økonomisk og praktisk arkitektonisk potentiale for at forbedre boligarkitekturens kvalitet tektonisk. Således har det været formålet med afhandlingen at studere forholdet mellem møblet, bygningskroppen og dens konstruktion ved at bruge møblet som et arkitektonisk koncept. Afhandlingen afsøger heri specifikt om dette interiority-begreb, der beskriver en relation mellem de funktionelle og sanselige dimensioner af møblet som form og rum, med den for bygningskroppen nødvendige økonomiske og praktiske konstruktionslogik, kan bidrage til udviklingen af en kritisk boligarkitekturteori som kan motivere en praktisk transformation af konstruktionen selv til en samlet oplevelse af interiority. Metodisk har den foreslåede teoriudvikling været opdelt i et beskrivende, et forklarende og et forudsigende niveau, hvor;

- Det beskrivende niveau har resulteret i udvikling af en ‘konceptuel beskrivelse’ af interiority i form af en serie af møblerende ‘gestures’ som foreskriver at bygningkroppen i sig selv guider, åbenbarer, overdækker, giver omsorg og omfavner os. Disse ‘gestures’ forener funktion og emotion i oplevesen af boligen begrebsligt ved på samme tid at omfatte en fysisk og funktionel bevægelse og dermed en emotion som er iboende bygninskroppen.

- Det forklarende niveau har resulteret i udvikling af en ‘analysemetode’ som muliggør en eksemplificering af disse ‘gestures’ såvel som et uddrag af en række konstruktive principper for interiority som forklarer hvordan disse ‘gestures’ stammer fra en aktiv transformation af rummet i form af foldning, strækning, markering, tilskæring og elevation af bygningskroppen selv hvilken det er vores ansvar som arkitekter at muliggøre.

- Det forudsigende niveau har resulteret i en ‘praksisrelateret positionering’ af denne teoretiske forståelse af interiority som en kritisk tilgang til fysisk at transformere de tekniske og økonomiske elementer af konstruktionen til en rumlig oplevelse interiority i praksis via en tektonisk fusion af den møblerende ‘gesture’ og konstruktionen selv.

I sammenhæng udgør ‘begrebsapparatet’, ‘analysemetoden’ og ‘praksis positionen’ en kritisk arkitekturteori som muliggør en forståelse og artikulation af det mere intuitive begreb interiority som et udtryk for arkitektonisk boligkvalitet beskrevet i første bind af afhandlingen; ‘INTERIORITY: en kritisk boligarkitekturteori’. Som et resultat af PhD projektet ‘INTERIORITY’ repræsenterer denne interiørteori en kritisk tilgang til at forbedre vores evne til som arkitekter at artikulere og udvikle kvalitet indenfor boligarkitekturens praksis ved at foreslå en tektonisk udnyttelse af den konstruktive samling udover den rent visuelle oplevelse af konstruktion og materiale ud i en egentlig rumlig og møblerende udnyttelse af denne.

I andet bind af afhandlingen ‘INTERIORITY: et case studie af præfabrikation’ er det forsøgt at anvende denne teori i et præfabrikationsprojekt omhandlende udvikling af et nyt prefab byggesystem og husserie i samarbejde med den danske boligfabrikant Boel Living A/S. Dette samarbejde har været udgangspunktet for at forfølge en forskningsmæssigt metodisk sammenkædning af teori og praksis igennem en række af loops vekslende mellem teoridannelse og praktisk anvendelse og omvendt. Tilsammen udgør de to bind afhandlingens bidrag til udviklingen af en kritisk arkitekturteori for boligarkitekturen i hvilken de tekniske og økonomiske elementer antages at udgøre møblerende og sanseligt rumlige ‘gestures’ i sig selv hvilket muliggør en forståelse og artikulation af rumlige principper som udgør vores oplevelse af bokvalitet som kan anvendes i en kritisk tilgang der addresserer de økonomiske og konstruktionsmæssige vilkår for boligarkitektonisk praksis. Derudover kan resultatet af afhandlingen ses som et bidrag til en fremtidig diskussion af arkitektens rolle i boligarkitekturen, hvor denne forventes at indtage en aktiv og ligefrem ledende rolle i faciliteringen af de processer som konditionerer denne praksis. Processer i hvilke vi først og fremmest er afhængige af vores evner som arkitekter til at artikulere arkitekturens potentiale og den effekt som denne kan have på vores livskvalitet, sekundært hviler denne rolle på en ærlig interesse og stædig vilje til at forstå de tekniske og økonomiske betingelser som en praktisk realisering af dette potentiale er underlagt.