Byggebranchen er karakteriseret ved sin projektorienterede natur. Normalt er projektgrupper tværfaglige og er sammensat af fagfolk, der samarbejder ud fra kontrakter i det konkrete projekt. Effektiviteten af det kontraktbaserede samarbejde i projektets forskellige faser og især den tidlige designfase har traditionelt været problematisk for bygningsindustrien. Der kan findes mange årsager til den manglende effektivitet i samarbejdet, og de har hver især dannet grundlag for et bredt spektrum af forskning. I denne afhandling gennemgås den væsentlige litteratur inden for implementering af informations- og kommunikationsteknologien (IKT) for at få et indblik i omfanget og dybden af den forskning, der er udført på området, og for at få en dybere forståelse af ovennævnte problemer. I afhandlingen søges det igennem case studier belyst, hvorledes designere håndterer designinformation i dagligdagen. Observationer suppleret med interviews er valgt som den mest hensigtsmæssige metode til indsamling af data under hensyntagen til de givne praktiske forudsætninger. Analysen af case studierne danner grundlag for formulering af afhandlingens hypotese om forbedring af designernes praksis, således at de opnår en mere effektiv håndtering af designinformationen. Case studierne viste, at designernes nuværende dokumentationspraksis ikke kan kommunikere den tavse designviden. Udveksling af tavs viden forekommer ved alle møder, hvor personerne mødes ansigt til ansigt, som er designernes foretrukne metode til at koordinere udviklingen i designprocessen. Resultaterne af case studierne dannede baggrund for en justering af forskningshypotesen i projektets efterfølgende faser. Den justerede hypotese fokuserer på en forbedring af informationsstyringen på et højere niveau, defineret som ”total-knowledge management” (total vidensstyring) i afhandlingen. Dette koncept er inspireret af anden forskning inden for området. Baseret på konceptet med total vidensstyring defineres en hypotetisk tilgang til understøtning af designprocessen, herunder fastholdelse af beslutningsræsonnement samt udsendelse, lagring og effektiv genfinding heraf. Resultaterne af case studierne bekræfter, at designere har været vant til at registrere mødeindhold i traditionelle dokumenter som mødereferater. Denne dokumentationspraksis danner derfor grundlag for den prototype, som blev udviklet i projektet. Prototypen er tænkt som et alternativt redskab til styring af mødereferater på en lidt anden måde end den konventionelle. I denne afhandling foretages en sammenligning mellem den traditionelle metode til håndtering af dokumenter og den foreslåede hypotetiske tilgang. Ontologier er et centralt grundlag for det Semantiske Web, da de kan give semantiske strukturer til netværk af ressourcer, som kan deles via World-Wide-Web teknologien. Afhandlingen belyser fordelene ved omstrukturering til et semantisk netværk baseret på en fælles begrebsdannelse repræsenteret i ontologier. Med det hurtigt voksende Semantiske Web er der åbnet et helt nyt område, hvor mange forskellige ”open source” redskaber og web-baserede ontologisprog, inklusive Resource Description Framework og dets skemaer RDF(S), kan anvendes. Nogle af disse faciliteter blev først undersøgt og derefter anvendt i udviklingen af ovennævnte prototype. Denne 1. generations prototype kan dog i skrivende stund kun anvendes til at demonstrere konceptet for den hypotetiske tilgang, bl.a. fordi teknolologien bag det Semantiske Web endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet. En uddybende diskussion heraf er givet i afhandlingen. Erfaringerne fra udviklingen af prototypen viser, at der er brug for flere ressourcer for at forbedre den tilgængelige IKT, hvor især området vedr. interaktionen mellem menneske og maskine kan forbedres, hvilket også er foreslået i afhandlingens afsluttende del.