Kan sikker medicinering opnås gennem en ændring i organisationens kompetenceudvikling af sygeplejersker?

Kan mere sikker medicinering til psykiatriske patienter opnås gennem en ændring i organisationens kompetenceudvikling af sygeplejersker?
Soerensen AL1,2
1Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI), Aalborg Universitet, Danmark; 2University College Nordjylland, 3 Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien, Region Nordjylland
Formål: I det nationale initiativ “Sikker Psykiatri”, lanceret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, er der blandt andet sat fokus på sikker medicinering via medicingennemgang. Med den baggrund at patienters medicinske behandling udelukkende er en lægefaglig opgave, men dispensering, administration og observation af effekt og bivirkninger er en af de sygeplejefaglige kerneopgaver, besluttede vi at undersøge om en fokuseret, struktureret undervisningsindsats til sygeplejersker kunne medvirke til en mere hensigtsmæssig ordination af medicin, samt præcis og hurtig intervention ved bivirkninger eller manglende effekt af medicinering. Dette evalueres i et kontrolleret studie i løbet af 201-2015. På baggrund af resultaterne skal det overvejes, om undervisningsindsatsen indføres som en varig indsats i den fremtidige måde organisationen beslutter at organisere sygeplejen. Det kan tegne et billede af en indtil nu uudnyttet faglig resurse og der er således tale om evidensbaseret beslutningstagen.
Hypotesen er, at læger benytter sygeplejerskers observationer som en af kilderne til information om den individuelle patient og at sygeplejersker med deres faglige viden, kliniske erfaring og ofte detaljerede kendskab til den enkelte patient er en naturlig ressource i indsatsen mod uhensigtsmæssig medicinering. Derfor har vi som mål at undersøge effekten af at kompetenceudvikle sygeplejersker i generel farmakologi og strukturerede metoder til gennemsyn af patienters medicin.
Metoder: Et interventionelt, kontrolleret, før- og efter design, der inkluderer 4 psykiatriske sengeafsnit for voksne. To sengeafsnit vil fungere som interventionsafsnit og 2 sengeafsnit vil fungere som kontroller. På interventionsafsnittene og kontrolafsnittene vil kliniske farmakologer over 2 måneder foretage en baselinemåling af kvaliteten af ordinationer i de 4 sengeafsnit. Herefter vil sygeplejersker på interventionsafsnittene modtage et undervisningsforløb af en uges varighed og opbygget i 5 moduler. Efter afsluttet kursus skal sygeplejerskerne gennemse alle patienters medicineringslister ved indlæggelse, dokumentere deres observationer, forslag til eventuelle ændringer samt hvilke lægefaglige interventioner der blev initieret som følge heraf. Sideløbende med denne proces vil kliniske farmakologer foretage medicingennemgange på de samme patienter og deres vurderinger fungere som ”gold standard”. Primære effekter der måles er: forskelle mellem sengeafsnittene i frekvens, typer og alvorlighed af potentielt uhensigtsmæssige ordinationer.
Resultater: Projektet starter den 13. oktober 2014 og det forventes at interventionen vil lede til positive resultater i form af mere sikker medicinering, øget arbejdsglæde og bedre tværfaglighed.
Konklusion: Perspektivet for dette studie er at tjene som evidens, når sygehusledelsen og samarbejdspartnere skal træffe beslutninger om, hvordan behovet for sikker medicinering imødekommes.