I denne artikel tager Kim Toft Hansen over tre trin fat på Henning Mortensens forfatterskab og primært dennes såkaldte Sondrup-trilogi. Første trin bliver at præcisere, hvordan Mortensen metafiktivt dekonstruerer krimiens form. Andet trin analyserer Mortensens samfundskritik, der dukker op trods de dekonstruerende elementer. Tredje og sidste trin fokuserer på de filosofiske implikationer i Mortensens eksplicitte brug af Ludwig Wittgensteins filosofi.