Latterfrygt og humorstøtte: Undersøgelser af 11-16-åriges tilbøjelighed til at ty til humor i trængte situationer og til at frygte at blive leet ad

Martin Führ

Publikation: Ph.d.-afhandling

1721 Downloads (Pure)

Abstract

Mens der tidligere har været fremlagt undersøgelser af, hvad børn af forskellig alder morer sig over, undersøger nærværende afhandling for første gang, hvilken betydning og funktion, humor kan have for børn og unge. Dens første del fokuserer på sammenhængen mellem humorproduktion og humorpræference, og resultatet af en undersøgelse tyder på, at mange børn og unge bruger humor ved tackling af de udfordringer, som er aktuelle i overgangen fra barndom til voksenverden. Udviklingsbetingelde ændringer i humorens form og funktion hos 12-16-årige børn synes at være influeret af deres omgivelser og af de livsopgaver, som trænger sig på i denne alder. Afsluttende beskæftiger denne del af afhandlingen sig med hvilken betydning de 12-16-årige tillægger sans for humor for at opnå status i klassen og for at fremme den sociale interaktion. I afhandlingens anden del indtroduceres "Children Copint Humor Strategy Survey" (CCHSS), som måler tilbøjeligheden til at ty til humor i forskellige livssituationer. I modsætning til tidligere forskning tilbøjeligheden til at ty til humor i trængte situationer at have mulitdimensionel karakter i form af en tre-faktor-løsning. De tre faktorer, som analysen peger på, er (1) brug af humor ved håndtering af stress og usikkerhed, (2) brug af humor til at håndtere seksualitet og aggression, samt (3) brug af humor til opmuntring af sig selv og andre. Hvor undersøgelsen generelt giver evidens for brugen af humor i trængte situationer, viser den tillige signifikante køns- og aldersforskelle. Mens drenge i højere grad er tilbøjelige til at bruge mere aggressive og seksuel relaterede former for humor, lægger piger større vægt på at blive opmuntret v.hj.a. humor, og denne tendens viste sig at være tiltagende op gennem aldersgrupperne for piger, men ikke for drenge. At ty til humor i trængte og stressfulde situationer bliver signifikant mere hyppigt fra 12 års-alderen og fremad for begge køn. Afhandlinges tredje del undersøger, om den danske version af GELOPH <15> måler angsten at blive leet ad v.hj.a. et selvrapporteringsskema med 15 spørgsmål. Skemaet udviste gode psykometriske egenskaber i form af høj inten konsistens og en (unidimensionel) faktorstruktur, som var næsten identisk med resultatet fra en større undersøgelse med voksne. Som i voksenundersøgelsen var hyppige erfaringer med at være blevet mobbet relateret til oplevelse af angst for at blive leet ad. Det faktiske antal af fraværsdage fra skolen i det foregående skoleår viste ingen sammenhæng med gelotofobi. Afhandlings fjerde del undersøger, om der er sammenhænge mellem (1) gelotofobi, (2) tilbøjeligheden til at ty til humor i trængte situationer og (3) en række personlighedsvariable som ensomhed, selvsikkerhed, postitiv fremtisforventning, udseende og selvrefleksion. Det viste sig, at evnen at bruge humor som en måde at begå sig i livet på ikke beskytter en mod gelotofobi. Hvor humor generelt viste sig at gå hånd i hånd med en positiv selvopfattels, viste deltagerne med en høj score iGELOPH <15> sig forholdsvist hyppigt at føle sig ensomme. Overordnet understreger denne afhandling betydningen af humor, når udviklingsvetingede opgaver og udfordringer såvel som aktuelle livssituationer skal håndteres.
OriginalsprogDansk
StatusUdgivet - 2013

Citationsformater