Abstract
Lars von Trier afsøgte melodramaets grænseområder i Breaking the Waves (1996) og Dancer in the Dark (2000). Med Antichrist (2009) gik han i dialog med tragedien. I Antichrist bryder familien og værdierne sammen. Hvor kvinderne i Triers melodramaer led af godhed, er moderen i Antichrist besat af forestillinger om hekse og et rablende had til mandekønnet. Hvad betyder den omvending af magt- og sympatiforhold, der sker i filmen? Titlen relaterer sig tydeligvis til Nietzsches Antikrist (1895), men hvorfor og hvordan? Og hvilken rolle har den provokerende og fascinerende æstetik, der præger filmen?
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Titel | Filosofi og kunst |
| Redaktører | Ulla Thøgersen, Bjarne Troelsen |
| Antal sider | 18 |
| Udgivelsessted | Aalborg |
| Forlag | Aalborg Universitetsforlag |
| Publikationsdato | 2012 |
| Sider | 209-226 |
| ISBN (Trykt) | 978-87-7112-061-5 |
| Status | Udgivet - 2012 |
Bibliografisk note
Tilegnet Mogens Pahuus i anledning af hans fratrædelse som profesor ved Aalborg Universitet sommeren 2012.Emneord
- Antichrist
- tragedie
- Nietzsche