Light Atmosphere in Hospital Wards

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Abstract

I Danmark arbejdes der lige nu med at skabe fremtidens hospitaler. De nye hospitaler har et øget fokus på bru¬gere af hospitalet, og de fysiske omgivelsers sansemæssige betydning undersøges og forbedres, så de bedre under¬støtter brugernes behov. Bøger som ‘Sansernes Hospital‘ og ‘Helende Arkitektu’ er danske bud på hvordan for¬skning kan tages med ind i designprocessen og emner som ‘Evidence Based Design’ efterspørges for at sikre et for-skningsbaseret og dermed fremtidssikre hospitalsbyggeri. Ph.d.-projektet udbygger den eksisterende viden omkring lysets sansemæssige betydning for oplevelsen af rum og arbejder med en model, der beskriver vigtige faktorer i evalueringen af belysning. Derudover udvikles der gennem eksplorative studier, samt en teoretisk og visuelt koncept for belysning af sengestuer, der herefter installeres som eksperimentielt ”real world study” på en sengestue, hvor der også evalueres af patienterne selv.

Forståelsen af begrebet ‘atmosfære’, sanselig erfaring og oplevelse af omgivelserne eksisterer og behandles som en slags tavs viden mellem arkitekter og designere. De skaber atmosfære og snakker om sansemæssige faktorer, som var det en selvfølgelighed og at alle andre har samme forståelse. Denne tavse viden om emnet og forståelsen af den generelle designproces bliver ofte misforstået som en hokus pokus metode til udvikling af æstetisk formgivning.

Projektet tager udgangspunkt i Dansk Standards Retningslinjer for kunstig belysning i sygehuse (DS703) der er et supplement til Kunstig belysning i arbejdslokaler (DS700). I DS703 står der i stk. 2 om Almene krav til belysningen s. 2.: ”For den øvrige belysning må lysfarven vælges ud fra patienternes behov for en tiltalende “hjemlig” belysning, hvilket i de fleste tilfælde vil betyde en farvetemperatur, der ikke er højere end 3000 K og en rimelig god farvegengivelse med Ra>80. (Dansk Standardiserings råd nov 1983)

Generelt er de målbare kvalitetsparametre som lux, Ra-værdi og kelvingrader beskrevet tilfredsstillende, så det som designer er til at overholde. Men hvad betyder ”hjemlig” og ”tiltalende” i denne sammenhæng? Er det nok at henvise til lysfarve og farvegengivelse, når lyset skal være tiltalende og give patienten den følelse af hjemlighed ?

Dette projekt tilstræber derfor at synliggøre designprocessen for belysningen til en hospitalssengestue, samt sætte ord på nogle af de parametre, der har betydning når en lysatmosfære bedømmes, eller som DS 703 skriver som tiltalende ‘hjemlig’ belysning. Jeg vil påstå, at de færreste sengestuers belysning kan betegnes som ‘tiltalende’ og ‘hjemlig’. Lysatmosfæren er måske nærmere institutionaliseret med tydelig reference til belysningen i det offentlige miljø. Derfor arbejder projektet ud fra en hypotese om, at Ra-værdi og Kelvingrader ikke er nok til at definere en ‘tiltalende hjemlig’ belysning. Parametre som sociokulturelle forståelse, den geografiske placering, lysets placering i rummet (horisontalt såvel som vertikalt) også har en betydning for hvordan belysningen opleves. Derfor stiller vi spørgsmål som: Hvad er hjemlig belysning? Hvilke præferencer har vi til belysning? Og kan man tale om en specifik måde hvorpå vi belyser vores hjemlige omgivelser?

Modellen ‘Lysatmosfære’ (fig 0.7 på forrige side) beskriver 4 kerneområder, der har betydning for kvalificeringen af en lys atmosfære, nemlig: ‘Lyset’, ‘Rummet’, ‘Brugerne’og ‘Tiden’ Der skelnes mellem dagslys og kunstigt lys, lysets informationer og effekt som funktion, æstetik eller symbolik. Rumdimensioner, rummets placering materialer, overflader og genstande i rummet har også betydning for oplevelsen. Tiden og tidspunktet for ophold i rummet er også et parameter, man skal forholde sig til. Brugerne kan deles op i kategorier som ’Patienter’, ‘Personale’ og ‘Pårørende’. De har forskellige præferencer og behov. Rummet fungerer som arbejdsrum for personale, og patienter og pårørende er det et soveværelse, en dagligstue, en spisestue og nogle gange endda et toilet. Lyset må derfor kunne understøtte funktioner som læsning, samtaler med personalet eller pårørende, se TV eller måske at man går til hvile før den anden patient på sengestuen.

Modellen ‘Lysatmosfære’ er omdrejningspunktet i projektet hvorigennem den udvikles gennem en iterativ proces. Først fungerende som en afgrænsning og brainstorm på feltet og senere som et designværktøj til at skabe lysatmosfære. Herefter udføres eksplorative studier af præferencer for lys, lystrends gennem tiden, et studie af hvordan sengestuen kan optimeres ved zoneinddeling samt beskrivelse af personlig oplevelse af en indlæggelse. Derefter omsættes den opnåede viden til et eksperimentel ‘Real World’ studie hvor lyskonceptet installeres på en sengestue og evalueres med en Semantisk Miljøbeskrivelse.

Gennem projektet udføres 4 iterationsrunder. 1. runde beskriver ”State of the art” og præsenterer teoretiske og visuelle aspekter af ‘Atmosfære’. Studiets funderes teoretisk ved brug af Gernot Böhmes’ atmosfærekoncept samt studier af arkitekters måde at designe atmosfære. Runde 2 udforsker brugernes præferencer og tendenser for lysatmosfære i fire eksplorative studier; først et studie præsentere observation af lysatmosfære på sengestuen. Derefter en undersøgelse af lyspræferencer i hjemmet samt lystrends gennem tiden og til sidst en zoneinddeling af sengestuen i et forsøg på at optimere lyset til brugerne. 3. runde er et experimentielt design studie, hvor en mock-up model af lysdesignet bliver installeret på en sengestue. I 4. runde undersøger måder til at evaluere en lysoplevelse. Sengestuens belysning bliver evalueret af patienter og sammenlignet med oplevelsen af belysningen på en referencestue. Til at evaluere patienternes oplevelse af sengestuen bruges en valideret metode ”Semantisk Miljø Beskrivning” udviklet af Rikard Küller, der siden 1970’erne oversat til flere sprog.
Luk

Detaljer

I Danmark arbejdes der lige nu med at skabe fremtidens hospitaler. De nye hospitaler har et øget fokus på bru¬gere af hospitalet, og de fysiske omgivelsers sansemæssige betydning undersøges og forbedres, så de bedre under¬støtter brugernes behov. Bøger som ‘Sansernes Hospital‘ og ‘Helende Arkitektu’ er danske bud på hvordan for¬skning kan tages med ind i designprocessen og emner som ‘Evidence Based Design’ efterspørges for at sikre et for-skningsbaseret og dermed fremtidssikre hospitalsbyggeri. Ph.d.-projektet udbygger den eksisterende viden omkring lysets sansemæssige betydning for oplevelsen af rum og arbejder med en model, der beskriver vigtige faktorer i evalueringen af belysning. Derudover udvikles der gennem eksplorative studier, samt en teoretisk og visuelt koncept for belysning af sengestuer, der herefter installeres som eksperimentielt ”real world study” på en sengestue, hvor der også evalueres af patienterne selv.

Forståelsen af begrebet ‘atmosfære’, sanselig erfaring og oplevelse af omgivelserne eksisterer og behandles som en slags tavs viden mellem arkitekter og designere. De skaber atmosfære og snakker om sansemæssige faktorer, som var det en selvfølgelighed og at alle andre har samme forståelse. Denne tavse viden om emnet og forståelsen af den generelle designproces bliver ofte misforstået som en hokus pokus metode til udvikling af æstetisk formgivning.

Projektet tager udgangspunkt i Dansk Standards Retningslinjer for kunstig belysning i sygehuse (DS703) der er et supplement til Kunstig belysning i arbejdslokaler (DS700). I DS703 står der i stk. 2 om Almene krav til belysningen s. 2.: ”For den øvrige belysning må lysfarven vælges ud fra patienternes behov for en tiltalende “hjemlig” belysning, hvilket i de fleste tilfælde vil betyde en farvetemperatur, der ikke er højere end 3000 K og en rimelig god farvegengivelse med Ra>80. (Dansk Standardiserings råd nov 1983)

Generelt er de målbare kvalitetsparametre som lux, Ra-værdi og kelvingrader beskrevet tilfredsstillende, så det som designer er til at overholde. Men hvad betyder ”hjemlig” og ”tiltalende” i denne sammenhæng? Er det nok at henvise til lysfarve og farvegengivelse, når lyset skal være tiltalende og give patienten den følelse af hjemlighed ?

Dette projekt tilstræber derfor at synliggøre designprocessen for belysningen til en hospitalssengestue, samt sætte ord på nogle af de parametre, der har betydning når en lysatmosfære bedømmes, eller som DS 703 skriver som tiltalende ‘hjemlig’ belysning. Jeg vil påstå, at de færreste sengestuers belysning kan betegnes som ‘tiltalende’ og ‘hjemlig’. Lysatmosfæren er måske nærmere institutionaliseret med tydelig reference til belysningen i det offentlige miljø. Derfor arbejder projektet ud fra en hypotese om, at Ra-værdi og Kelvingrader ikke er nok til at definere en ‘tiltalende hjemlig’ belysning. Parametre som sociokulturelle forståelse, den geografiske placering, lysets placering i rummet (horisontalt såvel som vertikalt) også har en betydning for hvordan belysningen opleves. Derfor stiller vi spørgsmål som: Hvad er hjemlig belysning? Hvilke præferencer har vi til belysning? Og kan man tale om en specifik måde hvorpå vi belyser vores hjemlige omgivelser?

Modellen ‘Lysatmosfære’ (fig 0.7 på forrige side) beskriver 4 kerneområder, der har betydning for kvalificeringen af en lys atmosfære, nemlig: ‘Lyset’, ‘Rummet’, ‘Brugerne’og ‘Tiden’ Der skelnes mellem dagslys og kunstigt lys, lysets informationer og effekt som funktion, æstetik eller symbolik. Rumdimensioner, rummets placering materialer, overflader og genstande i rummet har også betydning for oplevelsen. Tiden og tidspunktet for ophold i rummet er også et parameter, man skal forholde sig til. Brugerne kan deles op i kategorier som ’Patienter’, ‘Personale’ og ‘Pårørende’. De har forskellige præferencer og behov. Rummet fungerer som arbejdsrum for personale, og patienter og pårørende er det et soveværelse, en dagligstue, en spisestue og nogle gange endda et toilet. Lyset må derfor kunne understøtte funktioner som læsning, samtaler med personalet eller pårørende, se TV eller måske at man går til hvile før den anden patient på sengestuen.

Modellen ‘Lysatmosfære’ er omdrejningspunktet i projektet hvorigennem den udvikles gennem en iterativ proces. Først fungerende som en afgrænsning og brainstorm på feltet og senere som et designværktøj til at skabe lysatmosfære. Herefter udføres eksplorative studier af præferencer for lys, lystrends gennem tiden, et studie af hvordan sengestuen kan optimeres ved zoneinddeling samt beskrivelse af personlig oplevelse af en indlæggelse. Derefter omsættes den opnåede viden til et eksperimentel ‘Real World’ studie hvor lyskonceptet installeres på en sengestue og evalueres med en Semantisk Miljøbeskrivelse.

Gennem projektet udføres 4 iterationsrunder. 1. runde beskriver ”State of the art” og præsenterer teoretiske og visuelle aspekter af ‘Atmosfære’. Studiets funderes teoretisk ved brug af Gernot Böhmes’ atmosfærekoncept samt studier af arkitekters måde at designe atmosfære. Runde 2 udforsker brugernes præferencer og tendenser for lysatmosfære i fire eksplorative studier; først et studie præsentere observation af lysatmosfære på sengestuen. Derefter en undersøgelse af lyspræferencer i hjemmet samt lystrends gennem tiden og til sidst en zoneinddeling af sengestuen i et forsøg på at optimere lyset til brugerne. 3. runde er et experimentielt design studie, hvor en mock-up model af lysdesignet bliver installeret på en sengestue. I 4. runde undersøger måder til at evaluere en lysoplevelse. Sengestuens belysning bliver evalueret af patienter og sammenlignet med oplevelsen af belysningen på en referencestue. Til at evaluere patienternes oplevelse af sengestuen bruges en valideret metode ”Semantisk Miljø Beskrivning” udviklet af Rikard Küller, der siden 1970’erne oversat til flere sprog.
OriginalsprogEngelsk
Udgivelses stedAalborg
ForlagDepartment of Civil Engineering, Aalborg University
Antal sider452
StatusUdgivet - 2012
PublikationsartForskning
NavnDCE Thesis
Nummer40
ISSN1901-7294

    Forskningsområder

  • Lighting Design Parameters, Hospital Wards, Light Atmosphere

Aktiviteter

ID: 74894709