Limfjordens Kystlandskaber: Årsrapport 1

Jacob Bjerre Mikkelsen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

Abstract

Limfjordsregionen er under forandring og Limfjordshavnene omdannes fra industrihavne til nye byområder ved vandet. Fra at være livskilde og udgangspunkt for fjordbyernes placering og udvikling ændrer Limfjordens havne nu funktion og betydning. De nye byområder på de centrale havnearealer bebygges nu flere steder med boliger, kontorer og rekreative områder, der i mange tilfælde i form og funktion minder om andre af byens områder og blot har fjorden som kulisse.

Vandet i Limfjorden er ikke længere en vigtig transportårer for gods, men får ny betydning for byerne. Limfjordens vande samler og adskiller; det er en barriere man skal overvinde men også en samlet identitet, der bygger på en fælles historie. I diskussionen af Limfjordshavnenes omdannelse er mødet mellem dette vand og landet afgørende og i projektet udfoldes disse elementers kompleksitet. Fra vandsiden indebærer dette en kvalificering af vandet som et dynamisk og forskelligartet element med særegne potentialer i mødet med kystlandskabet. Fra landsiden udfoldes havnelandskaberne som et flerartet kludetæppe af komponenter med indlejrede karaktertræk og potentialer.

Projektet har fokus på at undersøge strategierne for omdannelse af de industrielle kystlandskaber og hvordan disse omdannelser bruger vandets nærhed og miljø samt havnenes stedslige kvaliteter.

Denne årsrapport dokumenterer aktiviteter i første år af Ph.d. projektet ’Limfjordens Kystlandskaber’. Projektet er således opdelt i tre dele svarende til de tre år projektet varer, hvor der i første del fokuseres på Limfjordshavnenes fysiske omdannelse og havnenes indbyrdes relationer og heri afdækkes problemer og potentialer for brugen af fjorden i byen. Første del leder frem mod anden del, der i højere grad vil fokusere på designudvikling af de identificerede potentialer og afdække borgere og besøgendes brug af havnene. Sidste del samler op på projektets aktiviteter og teoretiske grundlag frem mod den endelige Ph.d. afhandling.
OriginalsprogDansk
Antal sider80
StatusUdgivet - 1 apr. 2015
NavnAD:MT
Vol/bind87
ISSN1603-6204

Emneord

  • havnefronter
  • turisme
  • bosætning
  • urban design
  • byplanlægning
  • mobilitet
  • regional udvikling

Citationsformater