Luhmann og reformpædagogik: - om at afskrive eller genbeskrive reformpædagogikkens grundsatser

  Artiklen behandler tre af reformpædagogikkens centrale temaer, forholdet skole/ikkeskole; 'barnet som udgangspunkt' og 'det hele barn'. Den stiller spørgsmålet, hvordan disse temaer fremstår i et Luhmann-inspireret perspektiv. Den konkluderer, at reformpædagogikkens idealer om at gøre skole og ikkeskole ens og om at gøre barnet til udgangspunkt for undervisning må afskrives. Samtidig peger den via genbeskrivelse af begreberne på, at reformpædagogikkens grundbegreber i en Luhmann-inspireret genbeskrivelse tilbyder undervisningsmæssigt relevante indsigter. Genbeskrivelserne peger på, at skolen er og må være forskellig fra ikkeskolen, men at ikkeskolen kan tjene til eksemplificering af skolekundskaber. Og at barnet ikke kan være undervisningens primære reference for didaktiske valg, men at undervisningen må orientere sig mod barnet, som deltager i undervisning. Genbeskrivelsen af idealet om det hele barn peger på, at undervisning for at stimulere til og iagttage læring må kunne betjene sig af en flerhed af meddelelsesformer, men at disse må konditioneres af undervisningens hensigt. Artiklen afsluttes med at relatere såvel reformpædagogikken som en Luhmann-inspireret didaktik til dannelsesbegrebet.