Matematisk Vægttab: Vej din mad og tab dig

Jakob Stoustrup, Anna Lei Stoustrup, Søren Frandsen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogFormidling

Abstract

Træt af slankekure? Træt af at tælle kalorier? Træt af ’det-må-du-ikke-spise’ og yoyovægt?

Matematisk vægttab har de seneste år taget slankekurstrætte danskere med storm. Nu kommer bogen bag succesen.

Det matematiske vægttab udnytter, at kroppen hver eneste dag naturligt taber sig en lille smule. Metoden er simpel: Du må spise, hvad du har lyst til – slik, kager og chips. Eneste regel er, at du i dag skal veje mindre, end du gjorde i går.

Matematisk vægttab arbejder derfor hverken med kalorietælling eller afvisning af bestemte former for mad. Tværtimod viser bogen, at du kan tabe dig med matematisk præcision, mens du spiser alle dine livretter.

Og dermed er der matematisk garanti for vægttab.

Professor Jakob Stoustrup er en af verdens førende eksperter i reguleringsteori, og han har udviklet metoden matematisk vægttab på baggrund af avancerede, matematiske formler. I bogen gør han de avancerede beregninger bag metoden lette at forstå, mens hans sundhedsuddannede datter Anna Lei Stoustrup fortæller, hvorfor du får det nemmeste og sundeste vægttab ved at kombinere matematisk vægttab med sund mad og motion.

Som inspiration til et sundt vægttab med Matematisk vægttab indeholder bogen både et træningsprogram og 50 lækre opskrifter.
Bidragets oversatte titelThe Math Diet: Weigh your food and lose body weight
OriginalsprogDansk
ForlagGyldendal
Udgave1
Antal sider253
ISBN (Trykt)9788702250169
ISBN (Elektronisk)9788702250176
StatusUdgivet - 14 mar. 2018

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Matematisk Vægttab: Vej din mad og tab dig'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater